Afviser storklub: De var ikke søde ved Laudrup

Bayram Tutumlu fortæller til Ekstra Bladet, at Michael Laudrup ikke er interesseret i at blive træner i Ajax

Ajax er blevet anbefalet at tage Michael Laudrup som træner, men fortiden gør det makkerskab uinteressant, forklarer danskerens rådgiver. Foto: AP
Ajax er blevet anbefalet at tage Michael Laudrup som træner, men fortiden gør det makkerskab uinteressant, forklarer danskerens rådgiver. Foto: AP

Det vakte opsigt, da den hollandske legende Ronald Koeman var ude og anbefale Ajax at kigge i retning af Michael Laudrup, når de ansætter deres nye træner, der skal afløse Peter Bosz, som er smuttet til Dortmund.

Umiddelbart kunne Laudrup og Ajax ligne et godt match. Hollænderne er kendt for teknisk og offensiv fodbold præcis som Laudrup, og danskeren sluttede endda sin aktive karriere i klubben i 1998.

Men Laudrup og Ajax er et dårligt match. Det forklarer Laudrups rådgiver Bayram Tutumlu til Ekstra Bladet.

- Nej, Michael er ikke interesseret i Ajax. Klubben var ikke søde ved ham, siger Tutumlu til Ekstra Bladet.

- Du er journalist, og du må vide, hvad der skete. De tog ham i retten gennem 18 år, og vi vandt. Michael var ikke skyldig. Ajax var ikke ærlige over for ham, siger Tutumlu.

Ajax er blevet anbefalet at tage Michael Laudrup som træner, men fortiden gør det makkerskab uinteressant, forklarer danskerens rådgiver. Foto: AP
Ajax er blevet anbefalet at tage Michael Laudrup som træner, men fortiden gør det makkerskab uinteressant, forklarer danskerens rådgiver. Foto: AP
 

Rådgiveren henviser til skatte-sagen, hvor Ajax krævede et beløb på omkring tre millioner euro - 22,5 millioner kroner - fra deres danske stjerne fra 97/98-sæsonen, og først i 2015 blev danskeren frikendt.

Ekstra Bladet ville gerne have stillet uddybende spørgsmål til Laudrups rådgiver, men han gør det klart, at tiden er knap og siger farvel.

Se også: Toptræner til storklub: Tag Michael Laudrup

Michael Laudrup som spiller i Ajax i 97/98-sæsonen - her sammen med klubbens daværende træner Morten Olsen. Foto: Peter Smulders
Michael Laudrup som spiller i Ajax i 97/98-sæsonen - her sammen med klubbens daværende træner Morten Olsen. Foto: Peter Smulders

Se også: Luna afslører: Laudrup er rigmandens valg

Problemet med Laudrups skat opstod, fordi Laudrup i 1997 skiftede til Ajax på en fri transfer og fik en sign-on-fee i bonus. Da der ikke skal betales skat af overgangssummer i Holland, men til gengæld skal det af sign-on-fee, så valgte Ajax en kreativ løsning, hvor Laudrup i 48 timer var ejet af en bosnisk klub. Det gjorde, at Laudrup blev fritaget fra skat, selvom der reelt var tale om skattepligtig løn.

En ting ser derfor ud til at stå lysende klart. Michael Laudrup ligner ikke den kommende Ajax-træner, uanset hvor godt klubben ser ud til at passe til ham ifølge den tidligere holdkammerat fra Barcelona-tiden, Ronald Koeman, der nu er manager i Everton.

- Jeg ved ikke, om Laudrup er en af kandidaterne oven på Bosz' afgang, men jeg ville ikke finde det ulogisk, når man ser på Laudrup. Jeg har ofte sagt, at det er påfaldende hvor mange spillere, der har været under Johan Cruyff, der er blevet trænere. Og som har ført hans DNA med videre, lød det fra Koeman i sin anbefaling af Laudrup til det ledige sæde.

- En af de spillere i min tid i Barcelona under Johan Cruyff, som forstod den angribende spillestil var Michael Laudrup. Og da jeg så ham for nogle år siden i Premier League som manager for Swansea, kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til, hvor smukt hans hold spillede. Swansea spillede attraktivt fodbold og turde også spille sit eget spil mod de store klubber, fortsatte Koeman sin ros i den hollandske avis Telegraaf.

Siden oktober 2016 har Michael Laudrup stået i spidsen for Al-Rayyan, der i denne sæson sluttede som nummer tre i den bedste liga i Qatar.

Michael Laudrup vil ikke være træner i Ajax - det fastlår hans mangeårige rådgiver Bayram Tutumlu. Foto: All Over
Michael Laudrup vil ikke være træner i Ajax - det fastlår hans mangeårige rådgiver Bayram Tutumlu. Foto: All Over

Her besøger Luna Mallorca-træneren Michael Laudrup:

Kom EKSTRA tæt på Ajax Amsterdam og de mange danske forbindelser her:
En smuk symbolik på den gyldne periode, der grundlagde Ajax som danskerklub. Søren Lerby, Henning Jensen og Frank Arnesen lufter sæsonens pokaler i  1979. Polfoto Sport og Spil Derfor vælger Ajax danskere: Fra stjernestunder til forræderi og karrierestop

Se også: Han er Laudrups kontroversielle kamphund

Se også: Spansk medie: Laudrup kandidat i La Liga-klub

 

Se også: Færdig som træner: Olsen havde styret Bayern

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

35 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere