Ajax-træner roser Fischer - og skåner ham i topkamp

Danske Viktor Fischer er inde i en god periode i Ajax - men det betyder nødvendigvis ikke, at han få 90 minutter mod PSV på søndag

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Danske Viktor Fischer har været en profil for Ajax i løbet af de seneste uger, og torsdag spillede han alle 90 minutter for den hollandske klub, da modstanderen var Molde i Europa League-gruppespillet.

Næste kamp for Ajax er mod PSV i Æresdivisionen søndag, men selvom Fishcer har meldt sig klar, vil træner Frank de Boer ikke love fuld spilletid til danskeren.

Se også: Sisto og Fischer må nøjes med U21-landsholdet

- Viktor Fischer spillede i går 90 minutter i kampen, og jeg tror ikke, at vi kommer til at se ham gøre det på søndag. Han kan få en masse minutter, men ikke 90. Det er vigtigt, siger Frank de Boer ifølge Voetbal International.

Han glæder sig over Fischers målform, men understreger at holdet er vigtigst.

Se også: Ajax-træner sammenligner Fischer med Bergkamp

- Det er dejligt at folk scorer, men i sidste ende er det en holdpræstation. Det er lige meget, hvem der trykker på aftrækkeren. Vi har chancer, men det er ligegyldigt, hvem der udnytter dem, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer