Ajax var splittet om køb af Kasper Dolberg

Flere i Ajax' ungdomsafdeling ønskede ikke Kasper Dolberg til klubben, fordi de frygtede, at det ville give færre chancer til egne talenter.

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

Når den danske Ajax-scout John Steen Olsen taler, lytter man. Og når han peger på en spiller, gør man nok klogt i at gøre, som danskeren siger.

Olsen er manden, der pegede på både Zlatan Ibrahimovic og Christian Eriksen, der begge skiftede til Ajax, og han er manden, der bad klubben om at hente Silkeborg-talentet Kasper Dolberg.

Men faktisk var der flere i Ajax, der ikke ønskede Dolberg til klubben. Det skriver det hollandske medie De Telegraaf.

I ungdomsafdelingen var der flere, der bad Ajax' øverste ledelse om ikke at købe den nu 18-årige danske angriber, fordi de frygtede, det ville gå ud over udviklingen af andre af klubbens spændende talenter.

Det hollandske medie skriver, at personerne i ungdomsafdelingen gjorde decideret oprør mod det mulige køb af Kasper Dolberg.

Sportsdirektør Marc Overmars og assistenttræner Dennis Bergkamp valgte dog at lytte til John Steen Olsen og hentede Kasper Dolberg til Ajax, og den beslutning har de nok ikke fortrudt.

Adskillige scoringer allerede
Kasper Dolberg scorede i weekenden to gange, da Ajax slog PEC Zwolle med 5-1. Især scoring nummer to var en drømmehug.

I alt har U21-landsholdsangriberen scoret fire gange i seks kampe i Æresdivisionen. Han har også tilføjet en enkelt scoring i Champions League-kvalifikationen.

I sidste ende havde personerne i ungdomsafdelingen, der gjorde oprør mod købet af Dolberg, nok ret, for den danske angriber er blæst ind på scenen i Ajax og står pludselig som dansk fodbolds måske største talent, ligesom han stor som et af de største talenter i Holland.

Også i udlandet har de fået øjnene op for Dolberg.

I England har den store avis The Mirror skrevet en historie, hvor overskriften ganske enkelt bare lyder: Ajax-stortalent scorer et solomål, der er så godt, at han med garanti bliver dit første køb i Football Manager.

Dansk angriber hamrer mod toppen: Sammenlignes med kæmpe succeser

Jubler over forrygende solo-kasse: Sisto eller Messi?

Fik du set Dolbergs drømme-kasse mod Zwolle?

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.