TV: Se Fischers superscoring

Den 18-årige dansker scorede på et fremragende lob til 3-0 i 4-1-sejren over Nijmegen - og scorede også Ajax' første mål - se begge mål her

Viktor Fischer gav søndag eftermiddag et par eksempler på, hvorfor han regnes som et dansk fodbolds største talenter, da han scorede to gange i Ajax' 4-1-sejr over Nijmegen i den hollandske Æresdivision.

Først scorede den 18-årige offensivspiller til 1-0 alene med keeperen efter et flot gennemspillet angreb, og dernæst satte han trumf på i anden halvleg med et elegant lob over både forsvarere og målmand fra et par meters afstand uden for straffesparksfeltet.

Læs også:

Se også: Fischer bomber Ajax til tops

Det var et mål, der gav minder om Manchester United-stjernen Wayne Rooneys mål mod Portsmouth for fem år siden, som kan ses her.

Efter kampen var der ros fra træner Frank de Boer til den 18-årige dansker:

- Viktor er en fremragende spiller, der har store kvaliteter, som man kan se på hans andet mål, siger de Boer ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Viktor Fischers flotte mål til 3-0 kan ses her.

1-0-målet var i øvrigt også et glimrende mål, men mere på grund af selve opspillet - se 1-0-målet her.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere