Boilesen først helt klar til næste sæson

Ajax-talentet erkender, at det nok ikke er realistisk at gøre comeback på højeste niveau denne sæson

Han kunne være løsningen på venstre back på det danske landshold, men Nicolai Boilesen har længe været ude med en skade i sit ene lår, hvorfor al hans tid er blevet brugt på genoptræning og atter genoptræning. 

Nu er der imidlertid lys for enden af tunellen for Boilesen, for i mandags spillede han 60 minutter for Ajax' reservehold Jong Ajax mod Jong RKC Waalwijk. Det er endnu et skridt på vejen mod et længe ventet comeback for Boilesen. 

- Det går rigtig godt. Nu spillede jeg 60 minutter i mandags, og det er planen, at jeg skal spille 75 minutter her i landskamppausen. Så må vi se, hvornår jeg kan spille 90, men det må vi tage derfra. Der er desværre ikke så mange førsteholdskampe tilbage i sæsonen, så nu er mit primære mål at blive klar til den nye sæson. Alt andet vil være en bonus, fortæller Nicolai Boilesen til tipsbladet.dk.

Læs også:

Se også: VM-panik? Nej da - det har været værre

Han mærker konstant fremgang med fysikken, der ellers har drillet siden efteråret 2011. 

- Det gør bedre for hver dag, der går. Hver kamp jeg spiller er en sejr, og jeg lægger hele tiden på i forhold til fysikken. Det hjælper også på kampformen, så alt går som det skal og helt efter planen, siger Boilesen, der glæder sig over fremgangen. 

Glad og lykkelig
- Det hjæper på det at komme til at spille kampe igen. Det siger sig selv. Det er dejligt at komme til at spille igen, så jeg er glad og lykkelig over det. Jeg tager det helt roligt nu, så jeg kan bygge mig selv op og ikke skal stresse mere, siger Boilesen. 

I løbet af den indeværende sæson har han flere gange måtte udsætte sit håb om comeback. Første håbede han at være klar inden jul, siden blev det inden marts, og nu er horisonten altså at være helt klar til næste sæson. Det har naturligvis ikke været tilfredsstillende for den unge dansker. 

Læs også:

Se også: Sneijder er tilbage for Holland: Afskriv mig ikke

- Man kan aldrig hundrede procent sige, hvornår man kommer tilbage. Hver gang jeg er blevet spurgt, har jeg endda været forsigtig, men der er alligevel gået noget galt hver gang. Nu er der ingen grund til at forcere tingen, for der er kun syv-otte kampe af sæsonen. Derfor kan jeg bygge min form helt op til næste sæson, og så må vi se, om jeg måske får nogle minutter allerede i denne sæson. Hvis det ikke sker, bliver jeg ikke skuffet. Mit mål er at blive tip-top til næste sæson, siger Nicolai Boilesen.

Nicolai Boilesens seneste kamp for Ajax var i februar 2012, hvor han var med i Europa League-kampen mod Manchester United.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere