Ajax holder kursen mod titlen

Med fire danskere i startopstillingen vandt Ajax 3-2 på udebane over AZ Alkmaar og genvinder førstepladsen

Christian Eriksen kom ikke på måltavlen mod AZ Alkmaar. (Arkivfoto: AP/Clint Hughes)
Christian Eriksen kom ikke på måltavlen mod AZ Alkmaar. (Arkivfoto: AP/Clint Hughes)

Den hollandske storklub Ajax er fortsat på ret kurs mod det tredje mesterskab på stribe, efter at klubben med fire danskere i startopstillingen vandt 3-2 på udebane over kriseramte AZ Alkmaar.

Det blev dog en relativt stille dag for Christian Eriksen, Viktor Fischer, Lasse Schöne og Christian Poulsen.

Ingen af de fire danskere var direkte impliceret i de mål, som Siem de Jong (to) og Daley Blind satte ind.

Sejren blev grundlagt på to mål i løbet af to minutter midt i første halvleg, hvor først de Jong på en perfekt aflevering fra forsvarsspilleren Toby Alderweireld kunne bringe hovedstadsklubben på 1-0, inden Blind kort efter fordoblede føringen.

Læs også:

Se også: Conboy forlænger og får frikøbsklausul

Det chok formåede et ellers hårdt kæmpende hjemmehold ikke helt at komme sig over.

Fischer blev skiftet ud et kvarter før tid, mens Poulsen måtte forlade banen i en klassisk tidsudtrækkende udskiftning i dommerens tillægstid.

Ajax-sejren var endnu en nedtur for AZ, der i en årrække har spillet med i toppen af Æresdivisionen og vandt mesterskabet så sent som i 2009, men efter bare to point i de seneste syv kampe ligger klubben nu faretruende tæt på nedrykningszonen.

Den slags bekymringer har man selvsagt ikke i Ajax, der genindtager førstepladsen, som PSV Eindhoven havde haft til låns siden lørdag aften, hvor PSV besejrede Waalwijk med 2-0. Ajax' forspring i toppen er på ét point.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere