Landsholdsspiller skifter til Ajax

Lasse Schøne fortsætter karrieren i Holland

Schøne tager et skridt op (Foto: Jens Dresling)
Schøne tager et skridt op (Foto: Jens Dresling)

I går lancerede en hollandsk avis rygtet, og i dag er det så blevet officielt. 25-årige Lasse Schøne skifter efter sommerpausen til Ajax, og bliver dermed klubkammerat med de to danskere Nicolai Boilesen og Christian Eriksen.

Det meddeler Ajax på deres hjemmeside

Den danske landsholdsspillers kontrakt med NEC Nijmegen udløber til sommer, og han skifter derfor på en fri transfer til de hollandske mestre, som er tæt på at gentage den bedrift i år.

Lasse Schøne har underskrevet en tre-årig aftalen med klubben, og tager dermed det næste skridt i sin karriere efter en fornem sæson i Holland, hvor han på nuværende tidspunkt står noteret for 10 sæsontræffere.

Se også: Landsholdsspiller snakker med Ajax <b>Læs også: Landsholdsspiller snakker med Ajax</b>

Danskeren er efterhånden også blevet en fast bestanddel af det danske landshold under Morten Olsen, selvom han sjældent er med fra start, så er han en spiller som kan bruges på flere positioner, og som med stor sandsynlighed også er en del af den danske EM-trup til sommer.

Landstræner Morten Olsen roser Schönes skifte.

- Det er to parter, der passer fint sammen, og jeg tror, både Ajax, Schöne og landsholdet vil have glæde af det skifte.

- Schöne står for teknisk god fodbold, og det er den form for fodbold, som Ajax også vil spille. Han kommer til en klub, der er et skridt opad. Det bliver hårdere vilkår, men det er også det, der gør ham til en individuelt bedre spiller, siger Morten Olsen til onside.dk.

1 af 2 Så er kontrakten underskrevet (Foto: Ajax' hjemmeside/Ajax.nl/Louis van de Vuurst )
2 af 2 Schøne tager et skridt op (Foto: Jens Dresling)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere