Eriksen føler sig sikker på mesterskabet

Med en føring på seks point i Holland føler Christian Eriksen, at titlen er godt på vej til Ajax.

Ajax og Eriksen fører Æresdivisionen med seks point. (Arkivfoto: Thomas Sjørup)
Ajax og Eriksen fører Æresdivisionen med seks point. (Arkivfoto: Thomas Sjørup)

Christian Eriksen og hans klub Ajax Amsterdam har fuldstændig glemt, hvad det vil sige at tabe en fodboldkamp i den hjemlige turnering, og nu mener den danske landsholdsspiller, at titlen er så godt som sikret.

Ajax fører den bedste hollandske fodboldrække med seks point foran AZ Alkmaar.

- Den er næsten på hundrede procent - vi skal vinde to af de sidste fire, så har vi mesterskabet. Der skal gå rigtig meget galt for, at vi ikke vinder det, siger Christian Eriksen til sporten.tv2.dk.

Se også: Flot mål af Eriksen i Ajax-sejr Se også: Flot mål af Eriksen i Ajax-sejr

Søndag vandt Ajax den tiende kamp i træk, da klubben besejrede De Graafschap med 3-1 på hjemmebane. Christian Eriksen scorede målet til 2-0 i den kamp.

I sæsonens resterende fire kampe møder Amsterdam-klubben Groningen, Twente, Venlo og Vitesse.

Blandt disse er kun Twente et tophold, og Twente er et af de hold, som stadig har chancen for at snuppe titlen i Holland.

Se også: I kamp med tiden: Boilesen desperat for EM Læs også: Se også: I kamp med tiden: Boilesen desperat for EM I kamp med tiden: Boilesen desperat for EM

Ajax har haft et par svage perioder tidligere på sæsonen.

- Vi havde aldrig nogensinde drømt om, at vi skulle stå i den situation, vi står i nu. Inden vinterpausen var vi bagud med 11 point, og nu er vi foran med seks til andenpladsen, siger Christian Eriksen.

Ajax møder Groningen på søndag.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere