Storsejr til Eriksen og Ajax

Ajax' trækker med storsejr fra i toppen efter rivalerne alle mistede point

Christian Eriksen og Ajax er tre point foran forfølgerne. (Foto: Thomas Sjørup)
Christian Eriksen og Ajax er tre point foran forfølgerne. (Foto: Thomas Sjørup)

Christian Eriksen og Nicolai Boilesen er med fem kampe tilbage i den hollandske Æresdivision på kurs mod endnu et mesterskab. Men toppen i den hollandske liga er fortsat tæt, selv om forfølgerne alle smed point.

Uden skadede Boilesen vandt Ajax en stensikker 5-0 sejr ude over Heerenveen, der efter få minutters spil fik sin målmand udvist for en nødbremse.

Theo Janssen udnyttede sikkert straffesparket, og derfra kiggede Ajax sig ikke tilbage og gik til pausen med en 4-0 føring.

Siem De Jong var med et hattrick kampens helt store oplevelse - det sidste mål stod Ismail Aissati for.

Eriksen spillede hele kampen og havde en assist ved en af scoringerne.

Med sejren trækker Ajax en smule fra i den ekstremt tætte top, da de øvrige hold alle mistede point. Holdet på andenpladsen AZ Alkmaar spillede topkampen mod Twente 2-2. Simon Poulsen spillede hele kampen for AZ.

Feynoord måtte nøjes med 0-0 mod Roda og PSV tabte til Waalwijk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere