Olsen: Fremragende skifte af Zanka

Den danske landstræner er ovenud begejstret for Mathias 'Zanka' Jørgensens valg af PSV Eindhoven

Mathias 'Zanka' Jørgensens skifte til PSV vækker glæde hos Morten Olsen. (Arkivfoto: Thomas Sjørup)
Mathias 'Zanka' Jørgensens skifte til PSV vækker glæde hos Morten Olsen. (Arkivfoto: Thomas Sjørup)

BRØNDBY (ekstrabladet.dk): Nu Mathias 'Zanka' Jørgensen skifter FC København ud med en udenlandsk klub, kunne han ikke have gjort det meget bedre end PSV Eindhoven.

I hvert fald ikke i Morten Olsens optik.

Den danske landstræner har armene godt oppe over hovedet efter den talentfulde forsvarsspiller onsdag har skrevet kontrakt med de tidligere vindere af Europa Cup'en for mesterhold.

- Det er et fremragende skifte. Et klogt valg. Æresdivisionen er et niveau højere end Superligaen.

- Han kommer til en traditionsklub, der altid spiller for at vinde trofæer. Det er et godt sted, hvor han vil kunne fortsætte udviklingen. Der er en rigtig god atmosfære, og generelt er klubben rigtig god, siger Olsen.

Zanka har skrevet under på en fireårig kontrakt og tiltræder til sommer.

0 kommentarer
Vis kommentarer