Svensk angrebs-sensation scorede hattrick

Blot 19-årige John Guidetti har scoret 15 mål i 17 kampe for Feyenoord

Bomstærke Guidetti, her i City-trøjen på en træningslejr i USA, er gået målamok i Feyenoord. (Foto: AP)
Bomstærke Guidetti, her i City-trøjen på en træningslejr i USA, er gået målamok i Feyenoord. (Foto: AP)

Hvor vi i Danmark savner kvalificerede kandidater til at supplere eller afløse Nicklas Bendtner, så virker det som om Sverige vælter sig i kvalificerede angribere.

Zlatan Ibrahimovic, Rosenberg, Elmander, Berg og nu John Guidetti.

Den blot 19-årige svenske angriber, der er lejet ud fra Manchester City til Feyenoord, er i gang med lidt af et målshow i den hollandske liga.

I dag scorede han alle tre mål, da Rotterdam-klubben slog Vitesse 3-1. Guidetti er dermed nået op på 17 scoringer i sine 15 ligakampe.

Det var tredje hjemmekamp i træk, han blev noteret for et hattrick.

Guidetti skiftede i 2008 fra Brommapojkarna til Manchester Citys ungdomshold. Han har tidligere været udlejet til netop Brommapojkarna og Burnley.

0 kommentarer
Vis kommentarer