Boilesen: Det har været forfærdeligt

Ajax unge dansker er godt på vej tilbage mod kampformen. Han håber på et comeback på Ajax bedste hold i næste weekend

Det har været et langt skadesforløb for den talentfulde Ajax-dansker (Foto: Thomas Sjørup)
Det har været et langt skadesforløb for den talentfulde Ajax-dansker (Foto: Thomas Sjørup)

Han drønede igennem hos både Ajax og på det danske landshold, hvor Nicolai Boilesen hurtigt blev 'the talk of the town'. Den unge venstre back imponerede med sin præstationer, og lignede en mand, der havde sat sig fast på landsholdets venstre back.

Men så var uheldet ude i en kamp mod PSV Eindhoven, hvor han kom til skade i en nærkamp og måtte holde en pause. Siden gik han for hurtigt igang efter sin fibersprængning, og den unge dansker fik derfor et tilbagefald.

Se også: Skadet Boilesen langt fra landsholdet
Se også: Boilesen båret fra banen: Frygter lang pause
Se også: Boilesen ude i seks uger - misser EM-kampe

Nicolai Boilesen har derfor ikke været i kamp siden den skæbnesvangre dag i september. Det er nu fire en halv måned siden, han sidst har været i kamp på fodboldbanen, og det har været en hård periode, indrømmer den venstrebenede forsvarsspiller.

- Det er ingen hemmelighed, at det har været forfærdeligt. Det har været en mentalt stor styrkeprøve at sidde udenfor så lang tid, når det er noget, man brænder så meget for og bare vil hurtigt igang med igen. Det har været svært at kapere, siger Boilesen til ekstrabladet.dk.

- Heldigvis har jeg haft min familie, som har støttet mig igennem hele skadesforløbet og holdt mit humør oppe.

Men nu er det heldigvis begyndt at lysne for den uheldige dansker, der atter træner med på fuld tid i Ajax.

Se også: Boilesen løb med talentpris

- Det går fremad dag for dag. Siden sidste uge har jeg trænet fuldt ud med holdet, og det har været dejligt. Jeg har kunnet træne med uden nogen former for smerter, og jeg håber også på endnu en god uge i denne omgang.

- Men det er kun onsdag i dag, så der kan nå at ske meget endnu. Så jeg koncentrerer mig fuldt ud om træningen i denne uge, og så må vi se derfra. Jeg vil ikke presse noget denne gang.

- Tiden har været meget vigtig for mig. Jeg kom jo for hurtigt igang sidst, så denne gang blev vi alle sammen enige om at give det den tid, der skulle til. At gøre låret stærkt igen og bygge stille og roligt op, så det er, hvad jeg har gjort.

Hvornår tror du, at du kommer i kamp igen?

- Hvis alt går, som det skal, så kan jeg forhåbentlig få en kamp på reserveholdet på mandag. Og så forhåbentlig kan jeg være med førsteholdet næste lørdag, fortæller Nicolai Boilesen til ekstrabladet.dk.

Se også: 'Danske Ajax-stjerner er store i kæften'

Det danske landshold står overfor en EM-slutrunde til sommer, og den vil Ajax-danskeren naturligvis gerne være med til, men fortæller, at al fokus er på Ajax nu, da landsholdet først kan komme på tale, når han får kampe for sin klub igen.

Ajax møder NAC Breda lørdag d. 11. februar. Måske det bliver med to danskere på holdkortet igen.

1 af 2 Siden den uheldige dag har Boilesen ikke været i aktion (Foto: Stanley Gontha)
2 af 2 Det har været et langt skadesforløb for den talentfulde Ajax-dansker (Foto: Thomas Sjørup)
0 kommentarer
Vis kommentarer