Det har fået vidtrækkende konsekvenser for familien til Ajax-tilhængeren Wesley W., at han onsdag aften overfaldt AZ Alkmaar-keeper Esteban Alvarado i en situation, som siden er gået hele verden rundt.
For efter det vanvittige overfald, som i øvrigt endte med, at baneløberen fik et par gevaldige los af den kampklare målmand, er den unge mands forældre blevet tvunget til at forlade hjemmet i Almere i huj og hast.
Ifølge Telegraaf er familien så upopulær efter overfaldet, at de har været nødt til at gå under jorden, indtil stormen har lagt sig.
TV: Grotesk voldsepisode i Ajax-kamp- Efter Wesleys vanvittige handling har vi 35.000 mennersker, der er imod os, fortæller moderen, Marijke, til avisen.
Hun fortæller videre, at sønnens voldelige adfærd skyldes, at han lider af ODD, 'Oppositional defiant disorder', der er en lidelse, som medfører ekstrem vrede og trodsig adfærd overfor autoriteter.
Imens baneløberens familie lider under sønnens adfærd, så undskylder den anden part, målmand Alvarado, sin voldelige opførsel.
- Det var forfærdeligt. Jeg undskylder især til de unge, der følger mig og ser mig som et forbillede. Det var på ingen måde eksemplarisk. Men jeg var nødt til at forsvare mig, siger han ifølge Telegraaf.