Kæmpeskuffelse for Eriksen og Ajax

En tomålsføring var ikke nok for Ajax, der måtte se sejren glide af hænde med to sene Breda-mål

(Arkivfoto: AP)
(Arkivfoto: AP)

Der er ballade udenfor kridtstregerne hos de hollandske mestre fra Ajax, hvor ansættelsen af Louis van Gaal har sat sindene i kog, og træner Frank de Boer har truet med at opsige sin stilling.

I dag var det spillernes tur til at vise, at de ikke var påvirket af problemerne udenfor banen, da Ajax hjemme tog imod Breda. Og indtil kampens sidste fem minutter så det ud til, at den mission lykkedes.

Se også: Ajax-ballade ovenpå Van Gaal-ansættelse

Men ak ak, kampens sidste fem minutter blev katastrofale for de forsvarende mestre, og klicheen om, at '2-0 er den farligste føring' blev så sandelig til virkelighed for Christian Eriksen og holdkammeraterne.

Kampen blev ellers spillet på Ajax præmisser, og alt gik som det skulle, da Miralem Sulejmani sendte hjemmeholdet foran ti minutter inden pausen.

I kampens 84. minut så det ud til, at det hele blev afgjort, da Derk Boerrigter sendte Ajax på 2-0. Men så kom de skæbnesvangre minutter.

Læs også: Eriksen i Fergusons søgelys

Santi Kolk og Robbert Schilder udlignede på fire minutter Ajax' ellers så sikre føring, og snød Amsterdam-klubben for alle tre point.

Med to mistede point er Ajax nu ti point efter AZ Alkmaar på førstepladsen i ligaen, og har endda spillet en kamp mere end Simon Poulsens klub.

Det har været bedre tider i den hollandske storklub.