Målmand indlagt med alvorlig hjernerystelse

TV: PSV Eindhovens målmand Przemyslaw Tyton er ifølge sin klub 'sluppet' med en alvorlig hjernerystelse efter det horrible sammenstød med Timothy Derjick, som efterlod ham livløs

Kampen blev afbrudt i et kvarter mens Tyton fik behandling. (Screendump)
Kampen blev afbrudt i et kvarter mens Tyton fik behandling. (Screendump)

Det så bestemt ikke godt ud, da polske Przemyslaw Tyton blev ramt af en medspillers knæ i hovedet med stor kraft i slutningen af 1. halvleg i PSV's topbrag mod Ajax Amsterdam.

TV-billeder viser, hvordan han lå livløs efter det vanvittige sammenstød med Timothy Derjick. Med- og modspillere opfattede straks situationens alvor, og tilkaldte læger fra sidelinien.

Se den voldsomme ulykke her. Advarsel: Ubehagelige billeder.

Begge klubbers læger behandlede den bevidstløse spiller i et kvarter på banen, hvorefter han blev ført væk iført nakkekrave.

Brud på nakkehvirvler
Men der er heldigvis gode nyheder fra hospitalet.

Ifølge PSV Eindhoven, har lægerne meldt ud, at Tyton har det godt efter omstændighederne. Ifølge flere hollandske medier har målmanden fået brud på nakkehvirvlerne, men han er tilsyneladende sluppet ekstremt billigt fra skaden.

Derudover har han pådraget sig en kraftig hjernerystelse.

Boilesen tvivlsom mod Cypern og Portugal
Også danske Nicolai Boilesen måtte udgå fra kampen med en skade.

Læs også: Boilesen båret fra banen i drama.

Han pådrog sig angiveligt en skade i baglåret, og forventes at være ude nogle uger. Dermed er han tvivlsom til Danmarks vigtige EM-kvalkampe mod Cypern og Portugal henholdsvis 7. og 11. oktober.

Christian Eriksen spillede hele kampen for Ajax, og havde en fod med i spillet ved udligningen til 2-2, som blev kampens resultat.