Medie: Tomasson stopper karriere

Jon Dahl Tomasson vil på et pressemøde tirsdag eftermiddag annoncere sit karrierestop, skriver magasin

Jon Dahl stopper sin karriere i dag, skriver hollandsk magasin (Foto: Lars Poulsen)
Jon Dahl stopper sin karriere i dag, skriver hollandsk magasin (Foto: Lars Poulsen)

Jon Dahl Tomasson stopper sin aktive fodboldkarriere, og annoncerer det på et pressemøde tirsdag eftermiddag, skriver det hollandske magasin Voetbal International.

Den tidligere danske landsholdsanfører takker dermed nej til et tilbud om at fortsætte som amatør i Feyenoord.

Læs også: Jon kan spille gratis

Tomasson blev skadet i baglåret under Danmarks VM-kamp mod Japan sidste sommer, og han har været ukampdygtig lige siden.

Kort efter VM i Sydafrika sagde Tomasson stop på landsholdet, og nu ser det ud til, at turen også er kommet til klubkarrieren.

Tomasson begyndte sin karriere i Køge i 1992, og i 1994 skiftede han til den hollandske klub Heerenveen, som solgte ham videre til engelske Newcastle i 1997.

Efter en mindre vellykket sæson i Newcastle blev det til et særdeles succesrigt ophold i Feyenoord fra 1998 til 2002. Tomasson blev hollandsk mester og vandt også Uefa Cuppen i den periode med Feyenoord.

Tomasson har desuden spillet for AC Milan, Stuttgart og Villarreal, inden han skiftede tilbage til en knap så succesrig periode i Feyenoord.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere