Roda vil beholde Skoubo

På trods af et skadesplaget efterår vil træneren i Roda forlænge med den danske angriber

Morten Skoubos efterår startede godt - som blandt andet gav ham landsholdsudtagelse. (Arkivfoto: AP)
Morten Skoubos efterår startede godt - som blandt andet gav ham landsholdsudtagelse. (Arkivfoto: AP)

Morten Skoubo har været udlejet til Roda fra Utrecht. Den hovedstødsstærke angriber har på trods af et skadesplaget efterår, gjort et godt indtryk på Utrechts belgiske træner.

- Når han er klar, så er han én af vores bedste angribere. Jeg håber, at han bliver klar til forårssæsonen – og derefter skal vi så diskutere, om han kan blive her eller ej. Det håber jeg, at han kan, lyder det fra Harm van Veldhoven til DR Sporten.

Mangler kontrakt
Morten Skoubo er som sin træner opsat på et forår med mål.

- Det er et vigtigt forår. Jeg står uden kontrakt til sommer, så jeg skal ud og præstere. Roda gider sikkert heller ikke skrive kontrakt med mig, hvis jeg er skadet hele foråret. Og uanset om jeg skal blive eller et andet sted hen, så handler det om at bevise, at jeg er klar og stadig kan spille, siger Morten Skoubo til DR Sporten.