Engelske klubber vil ha' Silberbauer

Klubejer siger, at fire engelske klubber vil hente Michael Silberbauer i Utrecht, der allerede har sikret sig en afløser. Se hvem der er interesseret i danskeren

Michael Silberbauer kan være på vej over kanalen for at spille i engelsk fodbold (Foto: AP)
Michael Silberbauer kan være på vej over kanalen for at spille i engelsk fodbold (Foto: AP)

I Voetbal International i dag oplyser klubejer i Utrecht, Frans van Seumeren, at der er interesse for Michael Silberbauer fra hele fire engelske klubber.

Det er Everton, West Bromwich, Bolton og Fulham.

Til bold.dk siger Silberbauers agent, Michael Johansen, at han ikke kender til interessen.

- Det er ikke noget jeg har hørt noget om. Vi må jo heller ikke tale med andre klubber endnu, så i øjeblikket foregår det på klub-klub-niveau, og vi har intet hørt, siger agenten.

Silberbauer har kontraktudløb til sommer, så januar er sidste chance hvis Utrecht skal have noget for danskeren.

Afløseren er fundet, det bliver Kevin Strootman, som er hentet i Sparta Rotterdam.