Groningen i tvivl om Nordstrand

I løbet af kort tid skal Groningen beslutte om Morten Nordstrand skal købes fri af kontrakten med FC København

Morten Nordstrand - her i FCK-trøjen - får i løbet af de næste måneder sin fremtid afgjort. (Foto: Lars Poulsen)
Morten Nordstrand - her i FCK-trøjen - får i løbet af de næste måneder sin fremtid afgjort. (Foto: Lars Poulsen)

Morten Nordstrands fremtid kan blive afklaret i løbet af få måneder. Senest til december skal Groningen, som FCK-angriberen lige nu er lejet ud til, beslutte, om klubben vil gøre den nuværende lejeaftale permanent.

Så Groningen er ved at have travlt, hvis klubben stadig vil have den tidligere Lyngby og Nordsjælland angriber.

- Han er skadet lige nu, og han har tidligere været skadet, så det er meget svært for os at vurdere hans præstationer. Vi håber at han snart kan være tilbage, så vi kan danne os et overblik, siger klubbens talsmand til bold.dk

- Klausulen udløber ved udgangen af december, så inden da skal vi have kortlagt Mortens kvaliteter. Men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad en eventuel beslutning vil blive.

Morten Nordstrand er sidste sæsons topscorer i Superligaen, men han har ikke rigtig fundet vej til netmaskerne i Æresdivisionen. Nordstrand har scoret et mål i syv Æresdivisionskampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere