Cruyff mister sædet i Ajax

Johan Cruyff er færdig som bestyrelsesformand i den hollandske storklub

Johan Cruyff forlader Ajax' bestyrelse. (Foto: AP)
Johan Cruyff forlader Ajax' bestyrelse. (Foto: AP)

Mens Christian Eriksen og Co. har haft masser af succes i Æresdivisionen, så har en magtkamp hærget bag facaden i Ajax Amsterdam.

Klubikonet og legenden Johan Cruyff har været midtpunkt i fejden, der handlede om hvorvidt, Louis van Gaal skulle være klubdirektør.

Det mente resten af bestyrelsen, men Cruyff gik i retten og fik forpurret planerne.

Så havde de fire øvrige bestyrelsesmedlemmer fået nok og gik i samlet flok.

Men nu er der tilsyneladende ro i Ajax-lejren igen.

Tirsdag meddeler hollænderne nemlig, at Johan Cruyff har trukket sig fra bestyrelsen, der efter en fælles aftale mellem parterne nu skal besættes med helt nye ansigter.

Samtidig får Cruyff en ny - og endnu ikke defineret - rolle i sin hjerteklub.

- Johan Cruyff vil fortsæt implementere sin fodbold-vision i klubben, meddeles det.

Den nuværende cheftræner, Frank de Boer, og Cruyffs øvrige udnævnelser får lov at fortsætte.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere