Hollandsk træner: Gehrt har høj klasse

Mathias Gehrt har fået en fantastisk start i ADO Den Haag, og træneren er ikke bange for at hylde sin danske profil

Den tidligere Brøndby'er Mathias Gehrt har stor succes i Holland. (Foto: Peter Hove Olesen)
Den tidligere Brøndby'er Mathias Gehrt har stor succes i Holland. (Foto: Peter Hove Olesen)

Mathias Gehrt forlod i sommer Brøndby til fordel for hollandske ADO Den Haag, og selv om den unge offensivspiller leverede flere gode præstationer for de blå-gule, blev han aldrig nogen stor profil på den københavnske Vestegn.

Men det er han så sandelig blevet i sin nye klub, hvor han har taget alt og alle med storm. Senest i weekenden brillerede Mathias Gehrt, da han scorede to mål for ADO Den Haag i 3-0-sejren SC Cambuur-Leeuwarden i Æresdivisionen. Og de gode præstationer har naturligvis også ført en masse plusser i trænerens bog med sig.

- Han er virkelig en klassespiller. Han har allerede scoret fem mål og lavet en assist, og det siger alt om, hvor vigtig en spiller han er for os. Selv på det seneste, hvor vi har været inde i en svær periode, har han holdt et højt niveau, siger Den Haag-træner Maurice Steijn til De Telegraaf.

Mathias Gehrt og holdkammeraterne er på 15. pladsen i den bedste hollandske række.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere