Ydmyget Schøne: Jeg skammer mig

Lasse Schøne er flov over den måde, Ajax blev ydmyget af Zwolle i den hollandske pokalfinale

Lasse Schøne (th.) og Ajax fik bank i pokalfinalen, men kan i weekenden sikre sig det hollandske mesterskab for fjerde år i træk. (Arkivfoto: AP/Peter Dejong)
Lasse Schøne (th.) og Ajax fik bank i pokalfinalen, men kan i weekenden sikre sig det hollandske mesterskab for fjerde år i træk. (Arkivfoto: AP/Peter Dejong)

Ajax Amsterdam fik sig en slem overraskelse, da holdet i weekenden mødte PEC Zwolle i den hollandske pokalfinale. Hvad mange troede skulle være en ekspeditionssag for storklubben endte i en gedigen ydmygelse.

Se også: Ajax fik kæmpe røvfuld i pokalfinalen

Zwolle vandt sensationelt med hele 5-1, og det resultat efterlader Lasse Schøne med røde ører.

- Det var en skændsel. Det var ikke Ajax værdigt, og jeg må indrømme, at jeg skammer mig, siger Lasse Schøne til hollandske medier og fortsætter:

- De var bare bedre end os på alle fronter. Det er okay at tabe en fodboldkamp, men slet ikke på den måde, det skete.

Se også: De Boer ser stor fremtid for Fischer og Andersen

Ajax kan imidlertid tage en form for revanche på søndag, når holdet møder Heracles Almelo. Får hovedstadsklubben bare et enkelt point, kan Ajax for fjerde sæson i træk lade sig hylde som hollandske mestre.

- Vi skal have det mesterskab på søndag, så vi kan glemme pokalfinalen, fastslår Schøne.

0 kommentarer
Vis kommentarer