Ny skuffelse for Ajax-danskere

Viktor Fischer, Lasse Schöne, Christian Eriksen og Christian Poulsen skuffede med 1-1 i hjemmekampen mod Roda

Ajax' danskere løb ind i endnu en skuffelse. (Foto: Jakob Jørgensen)
Ajax' danskere løb ind i endnu en skuffelse. (Foto: Jakob Jørgensen)

Det har bare ikke været nogen god uge for Ajax' danske landsholdstrio Viktor Fischer, Lasse Schöne og Christian Eriksen.

Onsdag var de med, da Danmark leverede en pinagtigt ringe indsat med 3-0 nederlaget i Makedonen, og der var ikke megen opmuntring at hente, da Ajax søndag tog i mod Roda hjemme på Amsterdam ArenA.

Her var hovedstadsklubben storfavoritter, og der skulle da også bruges en sejr, hvis der skulle hale ind på topholdet PSV Eindhoven.

Se også: Viktor Fischer med ny Ajax-scoring

Men, men, men. Det blev heller ikke den kamp, der gav danskerne smilet tilbage efter fuseren i Skopje.

For slutresultatet 1-1 kan kun beskrives som en gedigen skuffelse.

Landsholds-trioen var suppleret med Christian Poulsen i startopstillingen, men det var højst overraskende gæsterne, der først kom på tavlen.

Det sørgede Adil Ramzi for med sin scoring før pausen.

Se også: Barca-håb til Ajax

Så skulle Ajax på jagt efter pausen. Den debuterende lejesvend fra FC Barcelona, Isaac Cuenca, stod foroplægget til Daley Blinds udligning, men selv om Christian Eriksen blandt andet forsøgte sig med et frispark til sidst, så blev det ved 1-1, og dermed er Ajax fortsat to'er i Æresdivisionen.

Tidligere søndag var der fuld tid til Søren Rieks, da NEC Nijmegen vandt 3-0 hos Utrecht.

Feyenoord slog hjemme AZ Alkmaar 3-1.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere