Jon Dahl overlever nedrykning

Jon Dahl Tomasson beholder sit job som cheftræner i Roda, hvis klubben rykker ned på lørdag - det fastslår Rodas tekniske direktør

Jon Dahl og Roda kan søndag rykke ned. (Foto: AP)
Jon Dahl og Roda kan søndag rykke ned. (Foto: AP)

Jon Dahl Tomasson og Roda er godt på vej ned i den næstbedste hollandske række. På søndag møder holdet Stephan Andersen og Go Ahead Eagles i sidste spillerunde, og vinder Roda ikke den kamp, er nedrykningen en kendsgerning.

Dermed har Jon Dahl Tomasson ikke formået at gøre det meget bedre end sin forgænger i Roda, men alligevel klandrer klubben ikke den danske cheftræner det mindste.

- Vi var i en rigtig skidt situation i vinterpausen, og det var klart for os alle, at vi var nødt til at gribe ind. I den vanskelige situation valgte vi Jon. Jeg forstår godt, at omverdenen har behov for at udpege en syndebuk, men vi er tilfredse med ham. Vi ved præcis, hvordan det fungerer, siger Rodas tekniske direktør Leon Vlemmings til Voetbal International og fortsætter:

- Det er ikke Jons skyld, at vi er havnet, hvor vi er. Lige meget hvad det ender med i denne sæson, så forbliver Jon vores træner.

Jon Dahl Tomasson afløste Ruud Brood som cheftræner.

0 kommentarer
Vis kommentarer