Scoring og sejre: Dansk succes i Holland

AZ Alkmaar var bagud mod Den Haag, men blandt andet på et mål af Simon Poulsen sejrede holdet på udebane. Ajax-danskere triumferede også

Simon Poulsen kom lørdag på tavlen for sin klub AZ Alkmaar. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Simon Poulsen kom lørdag på tavlen for sin klub AZ Alkmaar. (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Den danske venstreback Simon Poulsen medvirkede lørdag aften til, at hans klub AZ Alkmaar sejrede 3-2 ude over Den Haag i den hollandske Æresdivision.

Den Haag var netop kommet i front kort før pausen, da Poulsen sørgede for endnu et mål efter 45 minutter til 1-1.

Se også: Bjelland videre i den hollandske pokalturnering

I anden halvleg fortsatte AZ scoringen og kom på 3-1, inden hjemmeholdet reducerede til sidst.

Sejren sendte AZ på en foreløbig fjerdeplads med 12 point for syv kampe.

Mere dansk succes
Danskerklubben Ajax skød sig op på andenpladsen med 15 point i kraft af lørdagens storsejr på 5-2 ude over Breda.

Den unge venstreback Nicolai Boilesen lagde op til det første af tre Kolbeinn Sigthorsson-scoringer i kampen.

Se også: Ajax-træner: Lucas Andersen kan blive rigtig stor

Den anden dansker i startopstillingen Lucas Andersen fik et gult kort, inden han lod sig udskifte efter godt en time.

PSV Eindhoven fører ligaen med 15 point, men kan bringe sig alene i front med point i søndagens kamp ude mod Heerenveen.

0 kommentarer
Vis kommentarer