Bekræftet: Landsholdsprofil har fremtiden på plads

Lasse Schöne og AFC Ajax er nået til enighed om en et-årig forlængelse af kontrakten

Lasse Schöne har masser af succes på fodboldbanen. På landsholdet er han det seneste halve år også blevet fast mand. Foto: AP
Lasse Schöne har masser af succes på fodboldbanen. På landsholdet er han det seneste halve år også blevet fast mand. Foto: AP

Lasse Schöne kom til AFC Ajax fra NEC Nijmegen i 2012, og siden har danskeren været en profil i den hollandske hovedstadsklub.

Nu er landsholdsspilleren blevet 32, men han kan stadig gøre en forskel, og den konklusion er man også nået frem til i Ajax.

Derfor har parterne valgt at forlænge kontrakten, således AFC Ajax og Lasse Schöne nu har papir på hinanden frem til sommeren 2020.

Danskerens aftale stod til at udløbe ved udgangen af denne sæson, og der er dermed tale om en et-årig forlængelse.

Lasse Schöne scorede i sin debut på det danske landshold i en venskabskamp mod Chile i 2009, men er først for alvor blevet fast mand i år.

Under VM overtog han William Kvists plads på den centrale midtbane, og den har han holdt fast i siden, så han nu kan bryste sig af 43 kampe i rødt og hvidt.

For klubholdet står han noteret for 255 kampe.

Se også: N'Doye angriber tidligere FCK-boss: - Han sagde dårlige ting
Ifølge Birger Løfaldli angrer Nicklas Bendtner ikke nok efter voldsdommen. Foto: Mogens Flindt Skandinavien - 23. nov. 2018 - kl. 10:29 Hårde ord mod Bendtner efter voldsdom: Han forstår ikke alvoren

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere