Brøndby-flop hyldes i udlandet: - Droppet for tidligt

Brøndby ville ikke bruge købsklausulen på Nikolai Laursen, der i stedet røg fra PSV til FC Emmen i Holland. Her er han brandvarm, og nu påpeger ekspert, at storklubben formentlig lod ham gå for tidligt 

Nikolai Laursen spillede 17 Superliga-kampe for Brøndby, mens det blev til en enkelt kasse. Foto: Henning Hjorth.
Nikolai Laursen spillede 17 Superliga-kampe for Brøndby, mens det blev til en enkelt kasse. Foto: Henning Hjorth.

Han var længe at regne som 1998-årgangens allerstørste talent med dansk pas, men hverken skiftet til PSV Eindhoven eller hans hjemvenden på et-årig leje til Brøndby blev nogen succes for offensivspilleren Nikolai Laursen.

Nu har danskeren pludselig succes i den bedste hollandske række for den lille klub Emmen, hvor han fik en tre-årig aftale.

- Det er meget dejligt at se ham. Og så tænker jeg om ikke PSV har droppet ham for tidligt, siger Fox Sports-journalisten Hugo Borst efter danskerens mål i weekenden mod Heerenveen.

- Man tænker, at klubber som FC Emmen kun kan hente lejesoldater, men de kan også købe denne type spiller, og det kan pludselig betyde, at de kan sikre sig kapital, siger eksperten og kigger frem mod en fremtidig transfergevinst.

Laursen scorede mod Heerenveen direkte på frispark til 1-0 i 2-0-sejren og var efterfølgende på ugens hold hos både statistiksitet whoscored.com og hos goal.com, hvor det bemærkes, at det var klubbens første frisparksmål i 2019.

Også hos magasinet Voetbal International hyldes han og er på rundens top-fem ud fra karaktererne, og efter tre runder er hen den næstbedste spiller i hele Eredivisie.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nikolai Laursen i aktion i Brøndby-trøjen. Foto: Lars Poulsen.
Nikolai Laursen i aktion i Brøndby-trøjen. Foto: Lars Poulsen.

Tidligere på sommeren blev Laursen meldt enig med en anden klub, som du kan læse LIGE HER

Laursen spillede sidste sæson 17 Superliga-kampe og scorede et enkelt mål for Brøndby og huskes bedst for sin gode indsats mod FC Midtjylland i starten af sæsonen og en brændt chance i pokalfinalen mod samme modstander.

- Nikolai er en af vores egne drenge, og derfor er vi, ligesom Nikolai, pokkers ærgerlige, over at hverken vi eller han fik forløst det rå potentiale, som han besidder, sagde daværende sportsdirektør Ebbe Sand til klubbens hjemmeside, da den unge spiller blev sendt væk.

- Vi så talentet blomstre i glimt, blandt andet med hans flotte mål mod FC Midtjylland i starten af sæsonen, og jeg er sikker på, at Nikolai nok skal få sit gennembrud på et tidspunkt, for han har de kvaliteter, som en fuldblodsangriber skal have, lød det videre fra Sand.

Allerede i foråret 2015 fik Laursen tre kampe for Brøndby og scorede blandt andet i sin debut mod FC Vestsjælland, inden han blev solgt til PSV Eindhoven, hvor gennembruddet aldrig kom - måske kommer det nu i samme liga for et noget mindre hold.

Næste kamp er ude mod Willem II på lørdag.

Se også: 17-årig dansker vil kopiere United-indkøb

Se også: Hvem skal på landsholdet? Her er Danmarks 100 bedste spillere

Se også: Præsenteret i ny klub: Her er stjernens superløn

46 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere