Champions League-klub bekræfter: Vi går efter Boilesen

Den kroatiske mesterklub Dinamo Zagreb er interesseret i Nicolai Boilesen, og transfervinduet er stadig åbent i Kroatien

I januar talte Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen, om Nicolai Boilesens situation i Ajax. Se indslaget her!

Historien om Nicolai Boilesen og Ajax Amsterdam er ved at udvikle sig til en farce efter et ellers lykkeligt ægteskab i mange år.

Den danske venstreback har siden i sommer haft et ønske om at komme væk fra storklubben, men i to transfervinduer er det ikke lykkedes.

Ønsket om at komme væk har imidlertid medført, at Boilesen er helt ude i kulden i Ajax og bestemt ikke på julekort med cheftræner Frank de Boer.

Umiddelbart har det ligget i luften, at Nicolai Boilesen bliver i Ajax til udgangen af denne sæson, hvor hans kontrakt udløber, men nu kan der opstå en uventet mulighed for den tidligere danske landsholdsspiller.

Nicolai Boilesen skifter ikke væk fra Ajax i dette transfervindue (Foto: Jens Dresling) Holland - 1. feb. 2016 - kl. 20:43 Dansk landsholdsback frosset fast i Ajax

De kroatiske mestre Dinamo Zagreb har fået venstrebacken Joseph Pivaric skadet, og det har sendt klubben på jagt efter en brandslukker.

I den forbindelse er der to navne på listen, skriver det kroatiske medie Germanijak - Nicolai Boilesen og Jose Angel fra FC Porto. Transfervinduet i Kroatien lukker først 15. februar, så klubben kan få Boilesen til klubben her og nu.

Dinamo Zagrebs tekniske direktør, Zoran Mamic, bekræfter interessen for Nicolai Boilesen.

- Vi ser på to spillere; den ene er Jose Angel, og den anden er Nicolai Boilesen. Sidstnævnte var endda kaptajn for Ajax, men vi må se, hvad der sker, siger han til HRT.

Nicolai Boilesen har ikke spillet en eneste fodboldkamp i denne sæson.

Se også: Se Boilesens kække svar på trænerens ydmygelse

27 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere