Chokerede fans så på: Ajax-ansat genoplives efter overfald

En steward var tæt på at miste livet efter et overfald under Ajax Amsterdams sæsonpremiere lørdag

Ajax Amsterdam fik langt fra den sæsonstart i Eredivisie, man havde håbet på, da Heracles lørdag var på besøg i Johan Cruyff Arena.

1-1 mod en langt fra skrækindjagende modstander - og så på hjemmebane.

Omvendt, når man stiller med folk som Maximilian Wöber, Carel Eiting, Noussair Mazraoui og Kaj Sierhuis i startopstillingen, er det svært at blive voldsomt opstemt over Ajax-mandskabet.

Det var dog ikke kun resultatet, der trykkede stemningen.

Under kampen blev en steward på den ene endetribune overfaldet - ifølge nogle medier og røster på de sociale medier var det en fan, men dette er ikke dokumenteret endnu - og det var så voldsomt, at han måtte genoplives nedenfor tribunen, mens chokerede fans så til.

Angiveligt skyldtes det hjertestop.

Tililende ansatte, heriblandt klubbens medicinske stab, påbegyndte behandlingen af ham, mens et hvidt telt blev rejst. Efter et stykke tid blev stewarden båret ud af stadion og kørt på hospitalet i en ambulance.

Ifølge en talsmand fra klubben var stewarden i stand til at trække vejret selv, da ambulancen satte kursen mod hospitalet.

Det skriver mediet AT5.

Senere lørdag aften kunne Ajax på Twitter melde, at personen havde det bedre

Dette skete altså i kølvandet på kampen, hvor storholdet tilmed kunne ånde lettet op, da dommeren havde fløjtet af. Heracles kom foran på Kristoffer Petersons eminente langskud bare seks minutter før tid.

Forsvarsspilleren Matthijs de Ligt fik dog udlignet efter 88 minutter og sikret det ene point.

Ajax havde Lasse Schöne og Rasmus Nissen siddende på bænken hele kampen, mens Kasper Dolberg slet ikke var i truppen. Angrebstalentet missede Champions League-kvalifikationskampen mod Standard Liège tidligere på ugen grundet en mindre skade i maveregionen, og det må antages, at samme skade var grunden til hans udeblivelse fra ligakampen.

I Eindhoven fik David Jensen i Utrechts mål en kedelig sæsonstart, da PSV's mesterskabsfavoritter vandt hele 4-0. Simon Makienok der igen er tilbage i vigør for Utrecht, sad hele kampen på bænken.

I fredagens kamp spillede Daniel Høegh hele kampen, da Heerenveen vandt 3-2 ude over Zwolle, der sendte Younes Namli på banen i 2. halvleg.

Sport på vrangen - 2. jun. 2018 - kl. 17:22 Måge imponerer landsholdslegende: - Jeg har aldrig set noget lignende

Sport på vrangen - 14. nov. 2017 - kl. 17:45 Her er sportsverdenens skøreste trofæer

Intl. fodbold - 9. okt. 2017 - kl. 18:13 Du har set mange afbrændere: Men Dennis' slår alt

Se også: 20-årige Julias vilde overarme vækker opsigt

Se også: Stangstiv model strippede under finale

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere