Dansk angriber rykker til Holland

FC Twente henter kontraktfri dansk angriber

Emil Bergreen fejrer en af sine sjældne scoringer for Mainz. Foto: pixathlon/REX
Emil Bergreen fejrer en af sine sjældne scoringer for Mainz. Foto: pixathlon/REX

Den danske angriber Emil Berggreen skal i den kommende sæson tørne ud for hollandske FC Twente.

Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

- Twente har udvidet sin trup med Emil Berggreen. Den 26-årige danske angriber kommer transferfrit og underskriver onsdag aften en kontrakt for en sæson med mulighed for endnu et år, skriver Twente på sin hjemmeside.

Danskerens kontrakt var udløbet i tyske Mainz efter nogle sæsoner, hvor skader har drillet angriberen.

Det blev derfor kun til 14 kampe i Bundesligaen for Berggreen, der kom til Mainz fra Eintracht Braunschweig i den næstbedste række i Tyskland.

Emil Berggreen udtaler sig om skiftet i en pressemeddelelse fra hans PR-bureau. Her understreger angriberen, at han har været spilleklar i det seneste halve år.

- Jeg havde tilbud på hånden fra klubber i flere forskellige ligaer, men Twente har virkelig strakt sig langt og vist, at de virkelig ville have mig.

- Samtidig har flere samtaler med sportsdirektør Ted van Leeuwen overbevist mig om, at deres spillestil med to kanter, der skal smække indlæg ind i feltet, passer perfekt til mig, så jeg glæder mig, citeres Emil Berggreen for.

Ted van Leeuwen, der tidligere var sportsdirektør i Esbjerg, udtaler til hjemmesiden, at danskeren har været godt gennemset af Twentes lægestab, som har erklæret Berggreen helt spilleklar.

Ted Van Leeuwen roser ydermere Emil Berggreen for at arbejde hårdt for at komme tilbage, og træneren nævner, at Berggreen nu skal finde rytmen i sit spil.

I februar i 2015 skiftede Emil Berggreen fra Hobro IK.

I Eintracht Braunschweig scorede han fem gange i den næstbedste liga i Tyskland i 13 kampe, og han fulgte endnu en halvsæson op i klubben med fem ligamål, inden han skiftede til Mainz, hvor skader holdt ham ude længe.

Se også: CL-finalist sender VM-helt til storklub
- Det kan selvfølgelig være lidt irriterende, og på andre tidspunkter er det rart nok, at det hele ikke skal være kæft, trit og retning og alt for stringent. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix Cykling - 17. jul. 2019 - kl. 19:08 Fuglsang efter katastrofe: Vi ligner nok en rodebutik
Jakob Fuglsang kan stadig spille en rolle på dit Tour Manager-hold, mener ekspert. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Nu rammer de bjergene: Sådan henter du vennerne i Tour-manager

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere