Dansk landsholdsspiller tager stor rekord

Lasse Schöne spillede sin kamp nummer 270 for Ajax, der slog Feyenoord klart i semifinale

Schöne kunne juble stort med holdkammeraterne. Foto: Ritzau Scanpix
Schöne kunne juble stort med holdkammeraterne. Foto: Ritzau Scanpix

Danskerklubben Ajax er klar til den hollandske pokalfinale. Holdet løste billet til finalen ved at slå ærkerivalen Feyenoord med hele 3-0 på udebane.

For midtbanespilleren Lasse Schöne var kampen særligt speciel. Han spillede sin kamp nummer 270 og blev dermed den udlænding med flest kampe for Ajax. Han slog landsmanden Søren Lerby, der spillede 269 gange for klubben.

Schöne var eneste dansker i startopstillingen, da Kasper Dolberg og Rasmus Nissen Kristensen sad på bænken for Amsterdam-klubben. Hos Feyenoord var Nicolai Jørgensen vejet og fundet for let til startopstillingen.

Jørgensen blev sendt i aktion midtvejs i anden halvleg, men da havde opgøret reelt fundet sin vinder, da Donny Van de Beek i minuttet inden havde scoret til 3-0.

Matthijs De Ligt scorede til 1-0 i minuttet før pausen, og Nicolás Tagliafico åbnede anden halvleg med målet til 2-0 efter fire minutter.

11 minutter før tid blev der også plads til Dolberg på banen, men den unge angriber nåede altså ikke at komme på tavlen.

I pokalfinalen skal Ajax møde enten Willem II eller AZ Alkmaar, der tørner sammen i den anden semifinale torsdag.

Se også: Varsler mytteri hvis Solskjær ikke får jobbet

Se også: FCK'er forstår ikke kritik

Italien er Joachim Andersens legeplads. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Superløn og luksus-liv: Kom med hjem til Danmarks Serie A-styrmand

5 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere