Dansk tv-ekspert går i kødet på toptræner

Den danske fodboldekspert Kenneth Perez er ikke imponeret over FC Midtjyllands Champions League-bødler fra PSV

PSV Eindhoven bliver kritiseret af den danske fodboldekspert Kenneth Perez. Ifølge ham har hollænderne fået en dårlig sæsonstart.  Foto: Olaf Kraak, Ritzau Scanpix
PSV Eindhoven bliver kritiseret af den danske fodboldekspert Kenneth Perez. Ifølge ham har hollænderne fået en dårlig sæsonstart. Foto: Olaf Kraak, Ritzau Scanpix

PSV Eindhoven startede sæsonen med lyn og torden, og det gik blandt andet ud over FC Midtjylland i Champions League-kvalifikationen, der i Holland tabte med tre mål til det stærke hollandske mandskab.

Sidenhen er storklubben gået lidt ned i tempo, og der er kommet slnger i valsen. Champions League-drømmene blev veksklet til en færd på næstbedste europæiske klasse, mens Ajax overstråler dem totalt i den hjemlige liga.

Ingen af delene er gået ubemærket hen.

Inden weekendens kamp mod Willem II, som favoritterne i øvrigt tabte, gik den danske fodboldekspert Kenneth Perez i kødet på PSV-træner Roger Schmidt under en heftig tv-debat på sidenlinjen.

Det skriver det hollandske medie Voetbal Flitsen.

 

- I er ude af Champions League, I er ikke i toppen af ligaen og I var 16 point efter vinderen  i sidste sæson. Har jeg et meget negativt perspektiv om jer? Nej, det er sandheden, siger han til ESPN, som sender fodbold fra Æresdivisionen.

Roger Schmidt var dog ikke helt enig i den konkllusion.

- Vi spillede en fantastisk Champions League-playoff, og vi vandt Johan Cruijff Schaal (den hollandske Super Cup) ved at slå Ajax 4-0. Men sandheden findes nok et sted mellem vores to analyser, lød det fra Schmidt til Kenneth Perez, som fremtvinger et smil i studiet trods de hårde anklager.

Når alt kommer til alt, er det dog ikke en katastrofal sæsonstart, som PSV har måttet gennemleve. Efter sejren over FC Midtjylland i august røg hollænderne ud i den afgørende playoff-kamp om en plads Champions League mod Benfica.

Storklubben er på fjerdepladsen med 15 point efter syv kampe. Indtil nu har man hentet fem sejre og lidt to nederlag, hvilket gør at der er fire point op til rivalerne fra Ajax Amsterdam, som fører rækken.