Danskerklub rammes af ny pointstraf

Twente bliver ramt af en ny pointstraf, da klubben fortsat har rod i økonomien.

Twente med blandt andre Kasper Kusk på holdet har fået en pointstraf i den hollandske liga. (Foto: All Over Press)
Twente med blandt andre Kasper Kusk på holdet har fået en pointstraf i den hollandske liga. (Foto: All Over Press)

En ubehagelig situation i Holland er blevet endnu værre for danskerklubben Twente.

Den hollandske klub er nemlig blevet idømt en pointstraf af det hollandske fodboldforbund på grund af dårlig økonomi, hvilket er det andet tilfælde af fratrukne point til klubben, der råder over Joachim Andersen, Andreas Bjelland og Kasper Kusk. De tre point, som klubben nu altså ikke længere råder over, betyder, at Twente falder til en 11. plads i Æresdivisionen, hvor de lige nu har 34 point.

Straffen kommer efter en lang periode, hvor Twente har haft rod i økonomien. Klubben skal snarest præsentere en plan for driften fremadrettet, men det hollandske fodboldforbund har endnu engang været ude med riven i form af en pointstraf. Klubben fik den første straf i starten af marts, og den lød dengang også på tre point.

Twente havde med de seks point, der nu er fratrukket klubben, havde 8. pladsen været holdepladsen for det hollandske mandskab.

- Det er meget smertefuldt og irriterende, at vi nu får endnu en straf på tre point, siger klubbens direktør Gerald van den Belt til Twentes hjemmeside.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere