Det er forbi! Forbyder fodboldkampe i Holland

Den hollandske Æresdivision kan ikke færdigspilles. Hollands premierminister har netop nedlagt forbud mod fodboldkampe frem til 1. september

Hakim Ziyech og Ajax har spillet færdig for denne sæson. Frem til 1. september må der ikke spilles fodbold i Holland. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
Hakim Ziyech og Ajax har spillet færdig for denne sæson. Frem til 1. september må der ikke spilles fodbold i Holland. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix

Den hollandske liga kan ikke spilles til ende.

Hollands premierminister Mark Rutte har netop meddelt på et pressemøde, at store begivenheder - herunder fodboldkampe - ikke er tilladte frem til 1. september, og det er ikke en mulighed at afvikle kampene for tomme tribuner, da der er frygt for, at fansene vil samle sig i store mængder udenfor stadion, og man dermed er lige vidt.

Derfor er det reelt umuligt at afvikle den resterende del af sæsonen, konkluderer de hollandske medier.

Nu skal det besluttes, hvad der skal ske i forhold til kåringen af en hollandsk mester, og det bliver noget af en hovedpine for beslutningstagerne.

Efter 25 spillerunder er AFC Ajax og AZ Alkmaar á point i toppen af Æresdivisionen med Ajax på førstepladsen i kraft af en bedre målscore.

Det bliver med andre ord en ualmindelig bitter pille at sluge for AZ Alkmaar, hvis Ajax kåres som mestre.

Ifølge Voetbal International er det en mulighed, at Æresdivisionen udvides fra 18 til 20 hold fra den kommende sæson, så der ikke udpeges nedrykkere.

Se også: Mulig katastrofe for FCM og AGF! UEFA med opsigtsvækkende forslag

Se også: Trækker i land efter voldsom trussel

2020 har været et godt år for Martin Braithwaite. I februar skiftede han til selveste FC Barcelona, og nu er han blevet far igen. Foto: Tariq Mikkel Khan Landsholdsfodbold - 21. apr. 2020 - kl. 16:54 Se det kære billede: Braithwaite i baby-rus

16 kommentarer
Vis kommentarer