Feyenoord sender Nicolai Jørgensen til knæspecialist

Nicolai Jørgensen er ikke i stand til at træne på lige fod med holdkammeraterne og skal have knæet undersøgt

På trods af manglende spilletid i klubben, var Jørgensen stadig fast mand på det danske landshold i foråret. Foto: Lars Poulsen.
På trods af manglende spilletid i klubben, var Jørgensen stadig fast mand på det danske landshold i foråret. Foto: Lars Poulsen.

Den danske landsholdsangriber Nicolai Jørgensen døjer med knæproblemer før sæsonstarten, og derfor har danskerens hollandske arbejdsgiver, Feyenoord, sendt ham til en specialist.

Mandag skal hans knæ undersøges på universitetshospitalet Erasmus Medisch Centrum i Rotterdam. Det skriver det hollandske fodboldmedie Voetbal International.

Undersøgelsen af danskeren skal forsøge at klarlægge, hvornår han igen kan træne på lige fod med holdkammeraterne.

Nicolai Jørgensen var med på Feyenoords træningslejr i Østrig i sidste uge, men han var ikke med i holdets testkampe mod Darmstadt og Red Bull Salzburg.

Frontløberen står foran indgangen til sin fjerde sæson i Feyenoord. I midten af juni forlængede danskeren sin kontrakt med klubben, efter at han har fået et godt indtryk af klubbens nye cheftræner, Jaap Stam.

- Han ser mig, som ham vi skal bygge offensiven op omkring, og han vil rigtig gerne have, at jeg bliver, sagde Nicolai Jørgensen til Ritzau i juni.

Samtidig ville han dog ikke med sikkerhed afvise et klubskifte i løbet af sommeren.

Se også: Bekymring for Dolberg i Holland

Carsten V. Jensen er på papiret den rette mand for Brøndby. Foto: Philip Davali Sport og Spil Her er beviserne: Brøndbys nye boss er Danmarks bedste købmand

Se også: Kæmpe-profil åbner for Superligaen

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere