Fischer og Schöne netter mod Tomassons klub

Både Viktor Fischer og Lasse Schöne scorede for Ajax, som søndag eftermiddag vandt 3-1 ude over Vitesse

Viktor Fischer i duel med Fenerbahces Lazar Markovic i torsdagens EL-kamp mellem den tyrkiske klub og Ajax. I dagens opgør mod Vitesse kom både Fischer og Schøne på tavlen for Ajax (Foto: AP)
Viktor Fischer i duel med Fenerbahces Lazar Markovic i torsdagens EL-kamp mellem den tyrkiske klub og Ajax. I dagens opgør mod Vitesse kom både Fischer og Schøne på tavlen for Ajax (Foto: AP)

Der blev scoret to mål af danskere, da Ajax søndag eftermiddag vandt 3-1 ude over Vitesse i den bedste hollandske fodboldrække, Æresdivisionen.

Vitesse, hvor den tidligere danske landsholdsangriber Jon Dahl Tomasson er assistenttræner, kom foran 1-0 ti minutter inde i anden halvleg, men hjemmeholdet kunne ikke holde føringen.

Se også: Succes i Ajax: Jagtet af Brøndby og Wolfsburg

Viktor Fischer, som var med i startopstillingen, udlignede til 1-1 efter 71 minutter, da angriberen med sit gode venstreben udnyttede en returbold.

Ajax bragte sig også foran 2-1, inden indskiftede Lasse Schöne afgjorde kampen med målet til slutresultatet 3-1 efter et kontraangreb.

Med sejren fører Ajax ligaen med 25 point efter ti spillerunder. Vitesse har 17 point på en femteplads.

0 kommentarer
Vis kommentarer