Fischer-scoring kickstartede Ajax-comeback

Det så sort ud for Ajax, men så kom Viktor Fischer på banen for hovedstadsklubben, hvor han vendte tingene med blandt andet en scoring

Viktor Fischer blev redningsmand for Ajax. (Gregers Tycho)
Viktor Fischer blev redningsmand for Ajax. (Gregers Tycho)

Med Viktor Fischer og Lasse Schöne på bænken for Ajax fra kampens start i klubbens udekamp mod Twente kunne danskerne se deres medspillere komme skidt fra start, da de to hold spillede uafgjort 2-2 i den hollandske Æresdivision.

Allerede efter 20 minutter kunneFelipe Gutierrez bringe Twente foran i kampen, og i anden halvleg blev tingene blot værre for Ajax, daHakim Ziyech sendte et straffespark i mål bag målmand Cillesen.

Se også: Ajax til Boilesen: Glem alt om spilletid

Derfor skulle der ske noget for Ajax, og bare fem minutter efter straffesparksmålet blev Viktor Fischer sat på banen, og Arek Milik blev taget ud. Derefter skulle Fischer bare bruge ni minutter på banen før, han havde sendt reduceringen i mål til 2-1.

Med otte minutter tilbage af kampen fik Ajax tilkendt et straffespark, som midtbanespillerenNemanja Gudelj omsatte til mål. Mere blev det dog ikke til for Ajax, der derfor tager ét point med sig fra kampen, hvor Schöne i øvrigt ikke kom på banen.

Se også: Boilesen tilbage i varmen

Det ene point betyder, at Ajax stadig er ubesejrede i denne sæson med fire sejre og én uafgjort, som betyder, at de er på førstepladsen i Æresdivisionen foran ærkerivalerne fra PSV Eindhoven.

 Se også: PSV afviste Louis van Gaal

1 kommentar
Vis kommentarer