Frank Arnesen forlænger kontrakten

Frank Arnesen har forlænget sin kontrakt med Feyenoord, hvor han siden januar 2020 har været teknisk direktør

Frank Arnesens nye kontrakt med Feyenoord løber til udgangen af næste sæson. Foto: Koen Van Weel/Ritzau Scanpix
Frank Arnesens nye kontrakt med Feyenoord løber til udgangen af næste sæson. Foto: Koen Van Weel/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold

Danske Frank Arnesen får også i den kommende sæson en fremtrædende position i den hollandske storklub Feyenoord.

Den tidligere landsholdsstjerne fortsætter som sportsdirektør i klubben frem til sommeren 2023. Feyenoord har tirsdag offentliggjort kontraktforlængelsen på sin hjemmeside.

- Det er selvfølgelig rart at blive længere hos Feyenoord. Der er et rigtig godt samarbejde med den tekniske stab, scoutingen og alle de øvrige kolleger i klubben, hvor vi skridt for skridt forsøger at opbygge et solidt fodboldfundament.

- Vi arbejder på noget smukt, som så småt begynder at bære frugt, og jeg vil virkelig gerne køre den proces endnu længere, end vi allerede er, siger Frank Arnesen.

Den nu 65-årige dansker har haft en række markante stillinger i fodboldens verden, siden han indstillede sin aktive karriere i slutningen af 1980'erne.

Efter at have været assisterende træner i PSV Eindhoven blev han sportsdirektør samme sted.

Lignende stillinger fik han efterfølgende i Tottenham, Chelsea, Hamburger SV, Metalist Kharkiv, Paok og Anderlecht, inden han i januar 2020 blev teknisk direktør i Feyenoord.

Klubben er aktuelt på tredjepladsen i den bedste hollandske række.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+