Frustreret over Arnesen: Missede stjernetrio

Frank Arnesen får ikke positive ord med på vejen fra alle i Holland

Frustrationer over Frank Arnesen i hollandsk debatprogram. Foto: Philippe Crochet/Getty images
Frustrationer over Frank Arnesen i hollandsk debatprogram. Foto: Philippe Crochet/Getty images

Se også: Medie: Arnesen bekræfter nyt top-job

I Holland regnes det nu for en kendsgerning, at danske Frank Arnesen er ny teknisk direktør i storklubben Feyenoord.

Søndag aften blev Arnesen diskuteret i debatprogrammet Rondo på Ziggo Sport, og de fleste eksperter havde rosende ord til overs for ansættelsen, der er bredt kendt for at være manden, der som sportsdirektør i PSV Eindhoven hentede en blot 17-årig Ronaldo til Europa i 1994.

Mere negativ er til gengæld den 72-årige trænerlegende Aad de Mos, der var træner for PSV i midten af 90'erne, da Arnesen var sportsdirektør.

- Jeg fik aldrig rigtigt chancen hos PSV. Jeg fik kun lov til at få Ronaldo, siger de Mos i programmet.

- Romario havde allerede spillet 10 landskampe på det tidspunkt, og den fede Ronaldo stadig nul.

- Jeg havde også Roberto Carlos og Rivaldo på min liste samme år, som vi fik Ronaldo.

- For ni millioner dollars kunne jeg have fået dem alle tre, men Arnesen ville have Ze Elias, og han endte til sidst med ikke at komme.

Roberto Carlos kom først til Europa i 1995, da han skiftede til Inter, mens Rivaldo året efter også forlod Brasilien til fordel for spanske Deportivo la Coruna.

Begge blev siden verdensmestre og fik store karrierer i Real Madrid og Barcelona - ligesom Ronaldo.

- Du kan nok forstå, hvor frustreret, jeg har været, når jeg kunne have fået de to også. Det er noget, jeg aldrig har kunnet glemme. siger de Mos.

Her taler Aad de Mos om Frank Arnesen

Han fik på et tidspunkt den belgiske angriber Luc Nilis til klubben, men først efter en hård kamp med Arnesen.

- Han var imod det. Han kom også fra Anderlecht, og mente, at Nilis altid blev skadet. Jeg skulle gennem en masse problemer for at få ham, siger de Mos.

Nilis endte med at lave 110 mål i 164 kampe for PSV frem til 2000, hvor han sluttede karrieren med en enkelt sæson i Aston Villa.

De Mos var træner for Anderlecht fra 1989 til 1992 og har udover PSV stået i spidsen for klubber som Ajax, Mechelen, Werder Bremen, Standard Liege, Sporting Gijon, Kavala, Vitesse Arnhem, flere asiatiske klubber samt Sparta Rotterdam, hvor han sluttede trænerkarrieren i 2010.

Hans datter Tessa de Mos har været FIFA-agent siden 2005 og har flere spillere fra den hollandske Eredivisie i sin stald. Også i Arnesens seneste job som teknisk direktør i Anderlecht var Aad de Mos hård ved Frank Arnesen, som du kan læse LIGE HER.

Se også: Tredje hjul i storklub: Hvad laver Arnesen?

Scmeichel og de andre danske EM-helte drak champagne efter finalesejren over Tyskland i Göteborg. Foto: Ole Buntzen Sport og Spil Bendtner gik amok: Så vildt har landsholdet festet gennem årene

Sport og Spil Husker du Danmarks landsholdshelt? Her er han i dag

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere