Hård kritik af Dolberg: Værdien faldet med halv mia.!

Kasper Dolberg var ifølge hollandsk tv-ekspert 80 millioner euro værd for to år siden, men er siden dalet mere end en halv milliard kroner i værdi

Ajax skal være heldige, hvis de kan få 44 millioner kroner for Dolberg, mener ekspert. Foto: imago/Pro Shots/ All Over Press
Ajax skal være heldige, hvis de kan få 44 millioner kroner for Dolberg, mener ekspert. Foto: imago/Pro Shots/ All Over Press

Det er ikke kun i Danmark, at vi diskuterer, hvad pokker der er galt med Kasper Dolberg.

Søndag aften var Dolbergs nedtur emnet i det hollandske fodboldtalkshow VTBL, hvor flere tidligere landsholdsspillere diskuterede danskeren.

Hedwiges Maduro med fortid i Ajax, Valencia og Sevilla samt 18 landskampe for Holland er ikke imponeret.

- Han tager bare dårlige valg. Problemet er bestemt ikke mangel på kvalitet, men han mangler overblik, siger Maduro.

- Er det overblikket? Eller skyldes det, at han har spillet så lidt, og nu vil han score? Han har det ikke godt med sig selv, siger Theo Janssen, der også har spillet både for Ajax og det hollandske landshold.

- I øjeblikket er han tredjeangriber i Ajax. For to år siden var han 80 millioner euro værd, og nu er det meget, hvis Ajax kan få seks millioner euro for ham, siger Janssen.

I danske penge svarer det til, at Dolberg har tabt mere end en halv milliard kroner i markedsværdi siden 2017. Nærmere bestemt er Dolberg gået fra at være 597 millioner kroner værd til nu maksimalt at kunne indbringe 44 millioner kroner.

Flere folk foran i køen
Noget af en nedtur for angriberen, der i 16/17 scorede 16 mål i ligaen og seks i Europa League-succesen, der førte dem i finalen mod Manchester United.

Efter en sæson med mange skader og blot seks ligamål i 17/18, så var Dolberg på vej til tidligere tiders niveau, men er nu gået totalt i stå igen og har på trods af 11 sæsonmål blot scoret en enkelt gang i syv kampe siden februar.

I Champions League må han lide den tort at se ikke-angriberen Dusan Tadic agere forreste mand, mens også veteranen Klaas-Jan Huntelaar står foran danskeren i køen.

Kasper Dolberg i aktion mod Vitesse i april. Foto: OLAF KRAAK/Ritzau Scanpix
Kasper Dolberg i aktion mod Vitesse i april. Foto: OLAF KRAAK/Ritzau Scanpix

Mikkeline Kierkgaard kommenterer i februar vinter-OL for Discovery, men ellers har den tidligere skøjteprinsesse foretaget et skifte langt væk fra isen og rampelyset. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Husker du Danmarks skøjteprinsesse? Her er Mikkeline i dag

Den tidligere 80'er-storspiller Wim Kieft skrev i weekenden også en klumme i De Telegraaf om Dolbergs situation.

- Huntelaar kan spille uden pres, hvor alt hvad Dolberg gør, det kommer under lup

- Huntelaar blev jo tilgivet sit røde kort, mens Dolberg ville være blevet fordømt for det samme, skriver Kieft.

- Uanset om du er 21 år eller 35 år, så skal du levere. Specielt i den fase med tre turneringer, som Ajax er i lige nu.

- Så bliver det 'undskyld, det er for dårligt, men vi har ikke tid til dig lige nu. Vi har ikke kunnet regne med dig i et halvt år', lyder det fra Kieft.

Ajax skulle tidligere have afvist et bud på Dolberg på 50 millioner euro - svarende  til 375 millioner kroner. Tirsdag spiller Ajax med Dolberg på bænken Champions League-semifinale mod Tottenham, mens mesterskabet for første gang længe også ser ud til at havne i Amsterdam.

Se også: Utrolig bedrift: Teenage-sensation overgår Zlatan og Ronaldo

Kasper Dolberg er i god form, men træneren håber, at hans skadesproblemer forsvinder. Foto: imago/Pro Shots/ All Over Press Holland - 11. feb. 2019 - kl. 11:19 Forklarer Dolberg-vragning: - Han har problemer

Kasper Dolberg får igen ros i Holland. Foto: Ritzau/Scanpix/STANLEY GONTHA Holland - 6. feb. 2019 - kl. 14:25 Hot i Holland: - Det er den gamle Dolberg

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

Sport og Spil Landsholdets bedste scoringer: Her er deres koner og kærester

57 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere