Hollandsk fodboldforbund afslører: Matchfixing i Lucas Andersens klub

Det hollandske fodboldforbund KNVB afslører, at der har været matchfixing i Lucas Andersens nuværende klub Willem II i år 2009

Mens Lucas Andersen spillede på ungdomshold i AaB, blev der fixet fodboldkampe i Willem II, Andersens nuværende klub. (Foto: Lars Poulsen)
Mens Lucas Andersen spillede på ungdomshold i AaB, blev der fixet fodboldkampe i Willem II, Andersens nuværende klub. (Foto: Lars Poulsen)

Matchfixing er noget, de færreste regner med finder sted i de helt store fodboldligaer. Men nu er det kommet frem, at Æresdivisionen ikke kan se sig fri fra en af fodboldens helt store sygdomme.

KNVB har nemlig offentliggjort, at kampen mellem FC Utrecht og Willem II i august 2009 med sikkerhed var fixet. Det skriver Voetbal International. Tidligere var det sydhollandske mandskabs kampe mod Feyenoord i december og Ajax i oktober samme år mistænkt for at have været fixet.

Det er 33-årige Ibrahim Kargbo fra Sierra Leone, der ifølge KNVB står bag matchfxingen. Noget, han angiveligt skulle have gjort sammen med Wilson Raj Perumal, der er matchfixer fra Singapore. Det aftalte spil bliver beskrevet som matcfixingens højborg af forfatter Declan Hill.

Angiveligt skulle Kargbo have fået hjælp af sine holdkammerater til at fixe opgøret mod Utrecht, men det vides endnu ikke hvem.

Bendtner og Kjær kan have spillet deres sidste EM-slutrunde. Ekstra Bladet har set tilbage og vurderet, hvordan det er gået de tidligere stjerner in spe - og hvordan den kommende generation ser ud. (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil De spilller i 2020: Her er fremtidens landshold

Den 14. november spillede Willem II et opgør mod Sierra Leone i en venskabskamp på Tilburg-klubbens hjemmebane Koning Willem II Stadion. Her spillede Kargbo en halvleg for Willem II, en halvleg for Sierra Leone. Det var det afrikanske mandskabs første kamp på europæisk jord nogensinde. Men ifølge KNVB var kampen sandsynligvis arrangeret med det formål at fixe resultatet.

- Hollandsk fodbold har på det her område som et af de sidste lande i Europa mistet sin uskyldighed. Vi ved, matchfixing ikke stopper ved landegrænser, og KNVB sagde for længe siden, at det kan komme ind i hollandsk fodbold. Men nu er det officielt etableret.

- Vi håber, at det vil gavne hollandsk fodbold, fordi det medvirker til, at der i Holland er brug for at bekæmpe denne her plage i fodboldverdenen, siger operationel KNVB-direktør Gijs de Jong.

Det er ikke første gang, Kargbo er involveret i matchfixing. I juli 2014 fik han karantæne fra fodbold på ubestemt tid for at have medvirket i matchfixing i en VM-kvalifikationskamp mod Sydafrika i 2008.

Lucas Andersen gad godt have Viktor Fischers selvtillid. (Foto: Polfoto) Holland - 6. jan. 2016 - kl. 19:32 Misunder Viktor Fischer: Han er altid iskold
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere