Hollandsk legende ude med riven: Dolberg præsterer for lidt

Den tidligere angriber Wim Kieft er skuffet over Dolbergs præstation i Europa League-finalen mod Manchester United og mener, at Huntelaars ankomst kan være et godt spark i røven for danskeren

SNTV/IMG: Husker du Dolbergs hattrick på bare 18 minutter?

Ingen roser uden torne.

Kasper Dolberg har øst mål ind i sin debutsæson i Ajax, men uanset hvor mange gange man rammer plet, vil der altid være kritikere.

I Dolbergs tilfælde hedder han Wim Kieft. Den tidligere goalgetter er i sin klumme i lørdagens udgave af De Telegraaf hård ved den unge danske landsholdsangriber.

- Jeg kan godt se Dolbergs talent. Han er ung, men han præsterer for lidt og er for ustabil, skriver Kieft, der i 80'erne var blandt de farligste angribere i Æresdivisionen.

Han har scoret mange mål for både Ajax og PSV og vandt i 1988 både EM med sit hold og Europa Cup'en for mesterhold med Eindhoven-klubben.

Wim Kieft mener, at Dolberg er for ustabil. Foto: All Over Press
Wim Kieft mener, at Dolberg er for ustabil. Foto: All Over Press

Så når Kieft taler, lytter Holland, og den hollandske ekspert lægger ikke skjul på, at han er skuffet over, hvad han så - eller rettere ikke så - fra Dolberg i Europa League-finalenederlaget til Manchester United.

- Fantastiske mål mod Feyenoord og Lyon er ikke nok, hvis du overhovedet ikke sætter et ben rigtigt i finalen mod Manchester United.

- Man kan ikke bare vise sin klasse i små glimt, når man spiller på det højeste niveau i topfodbold. Dolberg bliver nødt til at vise mere, siger Wim Kieft og roser Ajax for at hente den rutinerede angriber Klaas-Jan Huntelaar til Amsterdam til den kommende sæson.

- Huntelaars ankomst kan blive et godt spark i røven for Dolberg, så han kan få mere ud af sig selv og sige ’smut, jeg var her først, og jeg vil spille'.

Den tidligere angriber Wim Kieft er ikke tilfreds med danskerens niveau i Europa League-finalen. Foto: Kieran McManus/BPI/REX/All Over Press
Den tidligere angriber Wim Kieft er ikke tilfreds med danskerens niveau i Europa League-finalen. Foto: Kieran McManus/BPI/REX/All Over Press

I Ajax lægger sportsdirektør Marc Overmars ikke skjul på, at Huntelaars ankomst ikke ændrer noget i forhold til Dolberg.

Den danske teenagestjerne er klubbens ubetingede førsteangriber.

Dolberg scorer i sin CL-debut for Ajax:

Avis: Ajax-træner på vej til Dortmund

Dolberg har rystet skuffelse af sig: 'Lyst til at spille fodbold igen'

Mor og far: Sådan endte Dolberg som megatalent i Ajax

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.