Jørgensen om holdkammerat: Han trak bukserne af Lars Jacobsen

Nicolai Jørgensen nyder det stjernebesatte selskab, han er havnet i i Feyenoord

Eljero Elia sætter her Lars Jacobsen og Martin Jørgensen under VM i 2010. Foto: AP
Eljero Elia sætter her Lars Jacobsen og Martin Jørgensen under VM i 2010. Foto: AP
Følg Fodbold

Nicolai Jørgensen havde store profiler som holdkammerater i FC København, men de kan ikke stå mål med dem, den danske landsholdsspiller er omgivet af i Rotterdam efter sit skifte til Feyenoord. Her er Jørgensen på samme lønningsliste som blandt andre Dirk Kuyt, Giovanni van Bronckhorst og Roy Maakay, der alle er tilknyttet Feyenoord i forskellige funktioner.

En anden af Nicolai Jørgensens kollegaer er Eljero Elia, der blandt andet har en fortid i storklubber som Hamburger SV og Juventus. Og særligt Elia kan Nicolai Jørgensen tydeligt huske. Fra TV-skærmen så han Elia være særdeles hård ved Lars Jacobsen, da Danmark og Holland tørnede sammen ved VM 2010.

- Elia spillede helt vanvittig godt, da han stod over for min gode ven Lars Jacobsen. Han trak bukserne af Lars, som vi siger i Danmark, siger Nicolai Jørgensen til Voetbal International og tilføjer:

- Bedømt ud fra YouTube er Elia allerede en legende. Men Kuyt, Elia og Van Bronckhorst spillede alle VM-finalen i 2010. Kan du huske det mål, Van Bronckhorst lavede i semifinalen mod Uruguay? Wow! Og nu vågner jeg op hver dag for at spille med dem på træningsbanen.

Artiklen fortsætter under billedet

Giovanni van Bronckhorst jubler her sammen med Mathijsen og Sneijder efter backens vilde kasse i semifinalen mod Uruguay. Hollænderne måtte senere se sig slået i finalen mod Spanien efter et mål af Iniesta i forlænget spilletid. Foto: AP
Giovanni van Bronckhorst jubler her sammen med Mathijsen og Sneijder efter backens vilde kasse i semifinalen mod Uruguay. Hollænderne måtte senere se sig slået i finalen mod Spanien efter et mål af Iniesta i forlænget spilletid. Foto: AP

Nicolai Jørgensen nyder også det daglige arbejde med Feyenoords angrebstræner, den tidligere Bayern München-stjerne Roy Makaay.

- At arbejde sammen med en som ham er en chance, man ikke får særlig tit. Jeg har fulgt ham tæt, siden han spillede i Deportivo La Coruna. Som angriber var han klog og cool. Jeg er virkelig beæret over at arbejde sammen med ham, og jeg håber, jeg kan lære en masse, lyder det fra den tidligere FCK-spiller.

Nicolai Jørgensen og Feyenoord tager hul på ligaen i Holland den første uge i august.

Zanka om udenlandske tilbud: Jeg ved, hvad jeg er værd

Nicolai Jørgensen hyldes efter målshow

Så stærkt står de: Er din Superliga-klub klar?

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale
LIGE NU