En større skandale lurer under overfladen i hollandsk fodbold.
Det hollandske fodboldforbund KNVB er nemlig kommet i besiddelse af en rapport, der fortæller at 25 spillere, seks fra Æresdivisionen og 19 fra 1. division, har oddset på deres eget hold eller kampe i deres egen liga i de seneste måneder.
Det er et klart brud på reglerne i Holland, hvor der er nul-tolerance over for spillerne, der ikke må oddse på deres egne ligaer.
Det skriver De Telegraaf.
Problemet for forbundet lige nu er, at de ikke har navnene på de 25 spillere, og derfor kan de intet stille op.
Sagen er nemlig så omfattende, at FIU (Financial Intelligence Unit red.), der undersøger alle former for mulig matchfixing, har involveret politiet i sagen, og derfor kan KNVB ikke få navnene på spillerne.
KNVB har nu udtrykt deres bekymring til justitsministeriet i håbet om at kunne få de 25 navne offentliggjort.
Ikke første gang
Hollandsk fodbold har de seneste år kæmpet med brud på betting-reglerne blandt spillere i ligasystemet.
Den tidligere landsholdsspiller Jordy Clasie har blandt andet afsonet to spilledages karantæne, fordi en konto i hans navn blev brugt til at placere ulovlige bets.
Sidste år fik den daværende Sparta Rotterdam-spiller Tom Beugelsdijk fem spilledages karantæne for at oddse på kampe, som han selv var involveret i.
I England er Brentford-stjernen Ivan Toney lige nu i vælten og er anklaget for at have brudt betting-reglerne hele 232 gange.
Læs mere om det her: Vild udvikling: Stjerne anklaget for 262 lovbrud
--------- SPLIT ELEMENT ---------