Landsholdsforsvarer tæt på salg: Nu skal Bjelland vælge

Andreas Bjelland kan inden for de næste uger være fortid i hollandske Twente

Andreas Bjelland kan snart være fortid i hollandske Twente (Foto: Jens Dreisling)
Andreas Bjelland kan snart være fortid i hollandske Twente (Foto: Jens Dreisling)

Andreas Bjelland er landstræner Morten Olsens luksusproblem.

Venstrebenet midterforsvarer med store tekniske kvaliteter. Havde alle dage været fast mand på landsholdet, hvis det ikke lige var for, at Danmark også har en vis Daniel Agger.

Men Bjelland har trods fravalg til sejren over Serbien i lørdags gjort rigeligt opmærksom på sig selv, og der skal gå meget galt, hvis forsvareren stadig spiller i Twente efter sommerferien.

Se også: Landsholdsspiller revser holdkammerat: Respektløst!

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er et salg af Twentes anfører rykket tættere efter den hollandske klub har ført positiv dialog med et par klubber.

Bjelland har et år tilbage af den nuværende kontrakt, og Twente er i pengenød, så det er sidste chance for at indkassere en større check på danskeren.

Man vurderer i hvert fald, at man er så langt, at Andreas Bjelland nu selv må gå i dialog med de interesserede klubber.

(Polfoto) Sport og Spil Afsløret: Så meget tjener landsholdsstjernerne

Så det er meningen, at Bjelland den kommende tid selv skal mødes med de pågældende klubber og høre om deres planer med ham.

Prisen kommer sandsynligvis til at ende omkring de 18-20 mio. kr.

Der er blandt andet konkret interesse fra Frankrig og en engelsk klub. Bjellands agent Michael Stensgaard vurderer også, at der kommer til at ske noget på transferfronten.

- Andreas har haft tre gode år i Twente, og vi er i øjeblikket i en rigtig positiv dialog med klubben om, hvad der skal ske her til sommer. Det er klart, at det nok også er klubbens sidste chance for at tjene penge på Andreas, og jeg vil gerne sige så meget, at der ikke mangler muligheder, siger Stensgaard til Ekstra Bladet.

Se også: Se skrækpuljen: Flere storhold venter Danmark trods god VM-seedning

Andreas Bjelland mener også, at det er på tide med nye udfordringer for ham selv.

- Jeg har den alder, hvor jeg godt kan skubbe mere til mig selv og prøve mig selv af på et endnu højere niveau på klubplan. Klubben vil gerne have, at jeg skifter nu, og det passer mig helt fint, siger Bjelland.

Et klubskifte er meget aktuelt, men Bjelland tager ikke blot det første og det bedste. Der skal være udfordringer i det for ham og ikke kun økonomi.

- Det er svært at sige, hvad der er et skridt op for mig. Jeg må jo kigge på de muligheder, der er, og så forholde mig til dem. Men det er vigtigt, at det er et godt match med klubben. Det nytter ikke noget, jeg skifter til en større liga, hvis det handler om at jeg skal stå og heade væk i 90 minutter i den klub. Så der er mange ting, der spiller ind for mig, forklarer Bjelland.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere