Lucas Andersen forlænger med Ajax

Lucas Andersen har forlænget sin kontrakt med Ajax, så den nu løber frem til sommeren 2018

Lucas Andersen og Ajax har nu papirer på hinanden frem til sommeren 2018. (Foto: AP/Christophe Ena)
Lucas Andersen og Ajax har nu papirer på hinanden frem til sommeren 2018. (Foto: AP/Christophe Ena)

Den 20-årige danske fodboldspiller Lucas Andersen har forlænget sin kontrakt med den hollandske mesterklub Ajax Amsterdam.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside tirsdag.

Se også: Danskere i ny Ajax-nedtur

Andersens kontrakt løb oprindeligt frem til sommeren 2016, men han forlænger med to år, så den i stedet er gældende frem til 2018.

- Jeg føler, at det går godt med min udvikling, og jeg kan opnå en masse i Ajax. Det er rart, at mange profiler har forlænget deres kontrakter, og jeg ønsker at være en af dem. Vi kan opnå store ting med denne trup, siger Andersen til klubbens hjemmeside.

Se også: Ajax-træner: Ingen garantier til Viktor Fischer

Lucas Andersen skiftede til Ajax fra AaB i 2012 og debuterede i december 2012.

Han fik debut for det danske A-landshold i testkampen mod Rumænien i november sidste år, men var ikke en del af truppen, som landstræner Morten Olsen tirsdag udtog til de forestående opgaver mod USA og Frankrig.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere