Lucas Andersen-hattrick i livsvigtig kamp

Lucas Andersen sendte tre kasser ind, da Willem II spillede nedrykningskamp mod Almere søndag

Lucas Andersen lavede hattrick for Willem II mod Almere. (Foto: Polfoto)
Lucas Andersen lavede hattrick for Willem II mod Almere. (Foto: Polfoto)

Den danske offensivspiller Lucas Andersen er i fuld gang med det hollandske nedrykningsspil for sin klub Willem II, som han er udlejet til fra Ajax Amsterdam. Mandag mødte de Almere på hjemmebane, hvor det blev til en stærk sejr på 5-2.

Det var en kamp, hvor Lucas Andersen fik en stor hovedrolle. Han stod nemlig for tre af Willem IIs mål i kampen fra sin plads på venstrekanten.

Se også: Smed mesterskabet på sidste dag: De Boer færdig i Ajax

Den tidligere AaB-spiller åbnede ballet i kampen med en scoring til 1-0 efter bare fire minutter, men der skulle derefter gå 50 minutter før målfesten virkelig blev sat i gang. Her var det Jordens Peters, der bragte Willem på 2-0. Rip reducerede til 2-1, og Falkenburg gjorde det til 3-1 inden Lucas Andersen igen kom på tavlen. Ikke bare én gang, men to gange og fuldførte dermed et hattrick.

Almere fik et trøstemål syv minutter før tid, men det ændrede ikke på, at Almere nu er ude samlet 6-2, og må derfor blive i den næstbedste hollandske række. Willem går derimod videre i turneringen, hvor de møder Breda i næste runde af det hollandske nedrykningsspil.

Se også: Frank de Boer stopper i Ajax efter tabt mesterskab

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere