Nægter at spille første minut

Spillere i de to bedste hollandske rækker vil ikke røre ved bolden i første minut af weekendens kampe. De gør det for at tage afstand til racistisk fan-adfærd fra sidste weekend

Ahmad Mendes Moreira forlader banen efter at have hørt nok til den højlydte racisme fra hjemmeholdets fans. Foto: Ritzau Scanpix
Ahmad Mendes Moreira forlader banen efter at have hørt nok til den højlydte racisme fra hjemmeholdets fans. Foto: Ritzau Scanpix

Det bliver ikke i denne weekend, rekorden for hurtigste mål i Æresdivisionen bliver slået. For første minut vil blive boykottet af samtlige spillere under parolen 'Racisme? Så spiller vi ikke fodbold?' Det skriver blandt andre BBC.

Protestaktionen sker i kølvandet på weekendens Eerste Divisie-kamp mellem Excelsior og hjemmeholdet Den Bosch, hvis fans ikke viste sig fra sin mest tiltalende side.

Excelsior- spiller Ahmad Mendes Moreira skulle i hvert fra modstanderholdets fans lægge ører til alt fra bøvede ukvemsord som 'neger' og 'bomuldsplukker' til junglelyde og Zwarte Piet-sange, skriver hollandske De Telegraaf.

I nederlandsk folklore er Zwarte Piet Sinterklaas' (den hollandske julemands) sorte hjælper og følgesvend. Ikke uden kontroverser er det stadig en juletradition i de fleste byer, at Sinterklaas og Zwarte Piet, ofte spillet af en mand med sortmalet ansigt, kommer fra de varme lande med gaver til børnene hver december.

Til den anledning hører også en del sange om denne julemandens mørklødede højre hånd, og nogle af dem valgte Den Boschs fans altså at synge til Moreira.

Den grimme seance endte med, at dommeren midlertidligt indstillede kampen som resultat af de mange tilråb rettet mod hollandskfødte Moreiras hudfarve.

Prøvede at ignorere
Den Bosch selv prøvede efterfølgende først at bagatellisere hændelsen ved at hævde, at Moreira var udsat for en pibekoncert og blot havde misforstået det som racisme. Det faldt naturligvis ikke i god jord, og klubben måtte da også ud at undskylde og tage afstand allerede dagen efter.

I løbet af kampen scorede Moreira og fik ved den lejlighed jublet ud til Den Bosch-tribunen. Det og Excelsior-angriberens udvandren fra banen fik Den Bosch-træner Erik van der Ven til at gøre noget knap så venskabeligt og kalde Moreira 'en patetisk mand' efter kampen.

Van der Ven har ligeledes senere taget afstand fra sine udtalelser og gjort klart, at han ikke havde opfanget den racistiske adfærd, da han kom med sine udtalelser.

I kølvandet på kampen blev Den Bosch-fansenes tvivlsomme opførsel verdensnyheder. Moreiras historie nåede så langt væk som FOX Sports, og prominente hollandske spillere som Memphis Depay gav også udtryk for sin forargelse på Twitter.

- Hvornår kommer det til at stoppe?, spørger Lyon- og landsholdsstjernen i sit tweet.

Endnu en reaktion kom under Hollands sejr på 5-0 over Estland tirsdag. Ved Georginio Wijnaldums første mål benyttede han og holdkammerat Frenkie De Jong lejligheden til med en fælles gestus at komme med deres kommentar til episoden.

Wijnaldum og de Jong fejrede målet ved at pege ned på deres respektive hudfarver over for de hollandske fans. Foto: Getty Images
Wijnaldum og de Jong fejrede målet ved at pege ned på deres respektive hudfarver over for de hollandske fans. Foto: Getty Images
 

De hollandske fodboldmyndigheder er i gang med at undersøge sagen nærmere og vurdere, om der skal føres sag mod nogen. Ifølge Hollands offentlige anklagemyndighed har de også modtaget en anmeldelse af en angiveligt heilende Den Bosch-fan.

Den hollandske episode er en del af flere verserende hændelser på verdensplan, hvor spillere udsættes for racebaseret tilsvining fra lægterne. Særligt det engelske landshold har i forbindelse med nogle storsejre i Balkan-området mod Bulgarien og Montenegro været udsat for racistiske tilråb, og også i Serie A vækkede det opsigt, da Mario Balotelli blev udsat for det samme og udvandrede fra banen.

Det har affødt en større diskussion om, hvorvidt det er alle spilleres pligt at sige fra, og om de udsatte spillere har ret og pligt til at forlade banen.

Se også: Kampen afbrudt efter drama: Verdensstjerne truede med exit

Se også: Topchef med soleklar opfordring: Mobbede spillere bør udvandre

Se også: Racisme-skandale for åben skærm: Nu er dommen faldet

Se også: Ordkrig efter racisme-skandale: - Idioter

Se også: Skandale: Kontrollører var med i nazi-optøjer

Se også: Skandale: Kontrollører var med i nazi-optøjer Se også: Skandalen eskalerer: Øverste chef går af

Se også: Skandale: Kontrollører var med i nazi-optøjer Se også: Skandalen eskalerer: Øverste chef går af Se også: Manager i opråb: - For nemt at sprede had

28 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere