Nej, nej, nej: Her smider han mesterskabet med håbløst selvmål

Et øjebliks dumhed fra PSV-målmand Jeroen Zoet koster formentlig PSV's mesterskabs-muligheder

Her dummer PSV Eindhovens målmand sig gevaldigt. TV: AP/SNTV

Fra helt til skurk på et splitsekund.

Jeroen Zoet havde formentlig en dårligere søndag end de fleste.

Han er målmand i den hollandske topklub PSV Eindhoven, og den rolle udfylder han som regel snorlige. Således også søndag hvor modstanderen var Nicolai Jørgensens Feyenoord. I hvert fald de første 80 minutter af kampen.

For topbraget blev vundet af hjemmeholdet fra Feyenoord. På den mest groteske måde. og det er her, vi vender tilbage til den pligtopfyldende målmand Jeroen Zoet.

Med ti minutter tilbage af kampen reddede han dygtigt et hovedstødsforsøg fra Jørgensens holdkammerat Jan-Arie Van der Heijden på stregen. Det markerede han meget tydeligt ved at placere en hånd ovenpå bold ovenpå bolden, der ligger helt stille på stregen.

Derfra går det galt. Helt galt.

SE HVOR GALT DET GIK I TOPPEN AF ARTIKLEN

For Jeroen Zoet trækker bolden ind til maven, mens han sidder inde i målet. Og så bipper dommerens ur pludselig. I Holland har de nemlig indført mållinje-teknologi, og Zoet har trukket bolden ind i målet.

Dommeren har ikke andre muligheder end at pege på midten. Det blev afgørende. Feyenoord vandt og fører med fem point til Ajax Amsterdam og 11 til PSV, der altså er helt ude af mesterskabskampen med ti runder igen.

- Det her er seriøst fucked up, sagde Zoet efter kampen til hollandske medier.

- Mållinje-teknologien gjorde forskellen, og det kunne have set anderledes ud, hvis det ikke var for det.

- Dommeren brugte kun sit ur. Hvis ikke han havde haft den mulighed, tror jeg ikke, han ville have dømt mål, lød det fra den nedslåede keeper.

Du kan se den groteske situation i toppen af artiklen

Christian Nørgaard og Uros Matic er begge to blandt de 30 bedst betalte i Superligaen. Foto: Polfoto Sport og Spil Eksklusivt: Her er de 30 bedst lønnede i Superligaen  

Rafael van der Vaart er med afstand Superligaens bedst betalte spiller. Foto: Polfoto. Sport og Spil Her er oversigten: Så meget tjener de fem bedste i din Superligaklub  

Ligue 1 kan også levere selvmål: Her er det et super bizart et af slagsen

Var det her 2016 værste selvmål?

19 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere