Feyenoord hamrede otte mål i kassen mod Go Ahead Eagles onsdag aften, og det var meget bemærkelsesværdigt, at klubbens danske ligatopscorer, Nicolai Jørgensen, ikke var blandt målscorerne. Det havde dog sin meget naturlige forklaring. Han var slet ikke med.
Nicolai Jørgensen blev skadet kort inden Danmarks landskamp mod Rumænien, og i weekenden måtte han udgå efter få minutter af storkampen mod Ajax. Derfor var han ikke med mod Go Ahead Eagles, og han er også meget tvivlsom til den kommende kamp mod Nicolai Brock-Madsens PEC Zwolle. Det fortæller cheftræner Giovanni van Bronckhorst til hollandske medier.
Nicolai Jørgensen har trænet med i Rotterdam siden tirsdag, men han er altså stadig ikke på et niveau, hvor Feyenoord tør bringe ham i kamp uden bekymringer.
Feyenoord er tre point foran Ajax i tabellen.
Bendtner var ikke den eneste: Nyd Ajax-danskers eventyr-scoring her